Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 2. Hervararsaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hervararsaga. 375
overordentlig har udsmykket den, —— og at det maaskee har staaet i
Diinaegnen, hvortil Stedets Navn synes henpege. Sagnet om Angan-
tyrs og Hlods Kamp har maaskee ikke været Saro aldeles ubekjendt.
Hans korte Fortælling strar i Begyndelsen af hans Historie om
Kong Lotherus, der stødte sin Broder Humblus fra Thronen og
dræbte ham1), kan mulig grunde sig i samme Sagn med en Forvansk-
ning af Navne og Forholde-, som hos Saro er ganske sedvanlig.
De historiske Begivenheder, som efter min Mening danne Grund-
volden for den Sagnkreds, som Hervararsaga behandler, tilhøre altsaa
Goterice og den sydgermaniske Folkestamme nærmere end den nordgermaniske,
skjønt de ogsaa- berøre denne. De tilhøre ligesom Volsungesagnene en
Tidsalder, da den nordgermaniske Folkestamme endnu ikke havde vundet
nogen afgjort Overvegt over den sydgermaniske i det skandinaviske Nordens
sydligere Egne, men Nordgermaner og Sydgermaner der endnu færdedes om
hinanden i vild Uorden, — og da Nordgermanernes Stammebeslægtede
Norolanerne i det nuværendeNuslands vestlige Egne endnu udgjorde
et eget og mægtigt Folk, der ad flere Veie stod iBerørelse med
Nordgermanerne paa den skandinaviske Halvø. Om man skal sætte disse
historiske Begivenheder før dem, Volsungesagnene omhandle, eller senere, —
derom vover jeg intet bestemt at yttre. Slægtlinierne, der udgaa fra
Heidrek, skulde tale for, at de ere yngre; Sagnenes isolerede Charakteer
og deres ringe Forbindelse med andre historiske Sagn derimod for, at
Begivenhederne ere ældre I Slægtlinierne kunne i en saa fjærn Tid
lettelig store Vildfarelser indsnige sig, og de sydgermaniske Folkefærds
historisk bekjendte Forholde efter den gotiske Konge Ermenriks Tid (37())
lægge maaskee større Vanskeligheder i Veien for at henfore Heidrek til
denne end til en tidligere Tidsalder
Af Sagaens Indhold maa til Slutning fremhæves det Digt, som
omfatter Gaaderne, der af Odin i Gest den blindes Skikkelse fremsættes
for Heidrek. Denne Gaadesamling staar vistnok ikke i nogen streng
indre Forbindelse med Heidrekssagnet i det Hele, saaledes som det
i Sagan fremstilles, og den kan gjerne have været Sagnet i dets
ældste Form uvedkommende. Men sandsynligt er det dog, at Forbin-
delsen mellem begge er langt ældre end Sagaens egentlige Opskriv-
l) Mullers Udg. S. 22· 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
