Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 4. Fridthjofs Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridthjofs Saga. 383
hviler paa en historisk Grundvold, kan ikke betvivles. Indre
Kjendemerker tale paa det mest afgjørende for, at den ingen Opdigt-
ning er, hverken fra den tidligere eller sildigere Middelalder. Vistnok-
have ikke Begivenhederne, som den omfatter, nogen stor historisk Betyd-
ning; men de ere af det Slags, som i enhver Tidsalder tiltale Hjertet.
Deres Simpelhed gjør dem derhos lette at mindes, og deres jævne
naturlige Gang opfordrer ikke til Overdrivelser Den Reenhed og
Hjertelighed, der udbreder sig over det hele Sagn, synes at have vernet
det mod æventyrlige Udsmykninger og at have opretholdt det gjennem
en lang Række af Aarhundreder i en sjælden uforvansket Tilstand
Hvad man med noget Skin af Grund skulde indvende mod Sag-
nets historiske Troverdighed, maatte være dets Eenslighed, nemlig dets
Mangel paa Berøringspunkter deels med andre norrøne Heltesagn,· deels
med den historiske Tidsalder gjennem Slægtrækker. Fridthjofs Saga
staar kun i Forbindelse med tvende andre Sagaer, hvilke begge maa henreg-
nes til den romantiske Klasse, nemlig Thorstein Vikingsssns Saga,
der ganske vist er et reentÆventyr, og med Gautreks Saga, der vel
ogsaa iHovedsagen er et Æventyr, men dog tillige omfatter nogle Sagn af
uomtvivlelig historisk Betydning, nemlig om Vikar og Starkad, i hvilke
Sagn netop Knyttepunktet findes til Fridthjofs Saga, da Fridthjofs Søn-
nesenner her fremstilles som Vikars Samtidige Et Berøringspunkt med
andre Heltes«agn fattes saaledes ikke ganske. Ozz hvad nu det angaae, at
ingen Slægtrækker sætte Fridthjof i Forbindelse med Norges historiske
Tidsalder, saa maa derved kun bemerkes, at Fridthjofs Æt, ifølge Sagnet
om Vikar i Gautreks Saga, virkelig synes at være uddøet med hans
Sønnesønner. Herhos maa vi vel lægge Merke til, først at Sag-
net ei fremstiller Fridthjof som en Helt, hvis Virkekreds var meget
vidog glimrende, ei som en mægtig Konge, der raadede for mange
og store Lande og greb ind i hele Nordens Skjebne, —— fra hvem af
denne Grund Norges senere Kongeaet kunde sætte Spriis paa at regne
sin Herkomst, — og dernæst, at Fridthjofs Levetid efter al Sandsyn-
lighed maa sættes høit op, maaskee til omtrent 500, saaledes at
om end hans Æt havde sorplantet sig længere end til hans Sønnesønner,
den alligevel forlængst kunde have tabt sig i Dunkelhed, inden de
egentlige genealogiske Granskninger toge sin Begyndelse blandt Mord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
