Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 6. Søgubrot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
udviklede Sagnkredse, lader sig ikke med Bestemthed afgjøre. For det
sidste kunde den Omstændighed tale, at Saro slet ikke omtaler Jvar
og kun lidet synes at have kjendt til Sigurd, men derimod sees at
have havt for sig et meget udførligt, gammelt og mythisk Sagn om
Harald Hildetand og Braavallaslaget, et Sagn, som i mange Henseender
har været langt oldtidsagtigere end det, nærværende Sagn fremstiller.
Jsær er det merkeligt ved Sagnet om Harald, saadan som det frem-
træder hos Saro, at Odins Beskyttelse her falder meer i Øinene, at
Odin fremstilles som den, der har gjort Harald usaarlig, at Odin i
Brunes Skikkelse sætter Splid mellem Harald og Sigurd, og at Odin
ligeledes i Brunes Skikkelse fælder den gamle Konge i Slaget. Be-
retningen om Braavallaslaget grunder sig baade i Sagaen og hos
Saxof paa et gammelt Kvad; dette viser klarligen ikke alene Saros
Udsagn, men ogsaa den Omstændighed, at man i Opregningen af de
fornemste Kjæmper—i begge Hære tydelig gjensinder Nimbogstaverne
baade hos Saro og i Sagaen. .
At alle Hovedpersonerne i Sagan ere historiske, er der neppe
nogen grundet Anledning til at betvivle, ligesaalidet som at et stort
Slag har sorherliget Harald Hildetands Død. Slægtrækkerne lede til
at sætte de Hændelser, Sagaen omfatter, til Tidsrummet mellem 65cp
og 750. Braavallaslaget er udentvivl indtrufset i Begyndelsen af det
8de Aarhundrede, omtrent 72tl· Ivar, Harald og Sigurd maa ansees
for at have været sterkt fremtrædende Personligheder i sin Tid, og for
at have opkastet sig til et Slags Overkonger over en stor Deel af
Norden, skjønt baade Udstrækningen af deres Erobringer rimeligviis i
Sagnet er blevet meget overdreven og Baandet mellem de Lande, som
de omfattede, kun har været ganske løst. Man maa udentvivl mere
, tænke sig dem som mægtige Hærkonger, der have skatlagt under sig en
stor Mængde samtidige Styrere as mindre Riger, end som Styrere
af et stort Rige, der i sin Overkonge havde et fast politisk Middelpunkt.
Nogle have antaget Sogubrot for Brudstykker af en Saga om
Skjoldungerne, der skulde have været en dansk Kongeæt, hvilken
Saga (Skjoldungasaga) Snorre nævner i sine norske Kongesagaer.
Dette er dog vistnok ikke rigtigt. Den Skjoldungasaga, som Snorre
omtaler, er, saavidt vides, ganske tabt; og den her omhandlede Saga,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
