- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
393

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 7. Ragnar Lodbroks Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ragnar Lodbroks Saga . 393

høilægge paa det Sted, der var mest udsat for Fiendeangreb; han
haabede, at Fienderne der ei skulde vinde Seier. Fra Sigurd Orm i
Øie stammede en mægtig Æt; hans Datter Aslaug var Harald Haar-
fagers Mormoder. Ogsaa fra Bjørn Iærnside stammede en stor Æt.

Sagaen slutter med et Par mindre vigtige Fortællinger, nemlig
om tvende Mænd, som havde været i Nagnars Sønners Tjeneste, og
som efter lang Tids Adskillelse traf sammen i en fremmed Konges
Hird, og om et stort Menneskebillede af Træ paa Samsø, som engang
nogle Sømænd hørte kvæde en Vise, hvori det fortalte, at det var
reist af Lodbroks Sønner

Hvor meget Æventyrligt end Nagnars Saga indeholder, saa kan
dens historiske Grundvold ikke et Øieblik drages i Tvivl. At Nagnar
Lodbrok har levet og været en mægtig Hærkonge, derom vidne baade
flere nordiske Sagn, hvoraf Saro har benyttet nogle, og tillige frem-
mede Skribenters Beretninger, for hvem Nagnars Efterkommere ved
sine ødelæggende Hærtoge vandt en sørgelig Navnkundighed Vel har
Ragnars Levetid været Gjenstand for megen Tvist blandt Historiefor-
skerne, idet nogle, støttende sig til indenlandske Kilder, have hensat den
til den anden Halvdeel af det 8de Aarhundrede, andre derimod, følgende
udenlandske Historieskrivere, have sat den langt ned i det 9de eller
mindst en fuld Menneskealder senere end de førstnævnte· Det Nigtigste
bliver udentvivl at antage 794 for Nagnars Dødsaar, hvoraf dog
følger, at man tillige maa antage, at et Par af dem, der i Sagan
nævnes som hans Sønner, nemlig Jvar Beenløs og Bjørn Jærnside, i
Virkeligheden have været hans Sønnesønner eller fjærnere Efterkom-
mere. Sagaen skildrer Krigerlivet i Norden paa den Tid, da det
synes at have naaet sin største Vildhed, da det spredte sine Ødelæggelser
omkring til næsten hele Europa; og den skildrer det i sterke og livfulde
Træk Sagan er forøvrigt fuld af Vers, som lægges de vigtigste
handlende Personer, Nagnar, Aslaug og deres Sønner, i Munden, og
som for en stor Deel have et saa oldtidsagtigt Præg, at man gjerne
kan tro, at de virkelig ere af dem, de tillægges.

Ragnars Sagn, saadan som vi nu have den, er sat i en vis
Forbindelse med Vølsungasaga, saaledes at man ved første Øiekast
skulde opfordres til at antage den for at være ført i Pennen af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free