Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 8. Fortælling om Ragnars Sønner - 9. Nornagests Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortælling om Ragnars Sønner. Nornagests Saga. 395
vigtigt for Historiegranskeren, da det indeholder Efterretninger, som ikke
andensteds findes; men det maa benyttes med stor Varsomhed, da Sagn
og lærd Forskning her ere blandede i en just ikke meget kritisk Behand-
ling. Stykket lader til at være skrevet ved Slutningen af det 13de
Aarhundrede, efter al Sandsynlighed senere end Nagnarssaga1)·
9.» Nornagests Saga.
Den Fortælling, som almindelig bærer Navnet Sdgukxattr ak
Nornagesti (Sagastykke om Nornagest), er af en ganske særegen Be-
skaffenhed Uagtet den sterkt gaar ind paa Æventyrets Enemerker, saa
maa den dog i flere Henseender regnes for at være den heromhandlede
Sagaklasse vedkommende. Dens Indhold er kortelig følgende:
Engang Kong Olaf Tryggvesson sad i Throndhjem, kom en gam-
mel Mand til ham, som kaldte sig Gest og bad om Tilhold Der
blev ham Leie anviist blandt de andre Hirdmænd. Om Natten, da
alle Hirdmændene sov, men Kongen alene vaagede og læste sine Bønner,
bemerkede han en Alf eller Aand, som kom ind og gik hen for den
Fremmedes Seng. Den standsede her og sagde: »Sterk Laas er her
for tomt Huus," og derpaa forsvandt den. Om Morgenen efter lod
Kongen den Fremmede kalde og fik nu vide af ham, at han var dansk
af Fødsel og meget gammel, ikke døbt, men primsignet eller korsbetegnetz
hertil havde Aler sigtet med sine Ord, da Gest nemlig havde signet
sig om Aftenen som de andre Mænd, skjønt han i Grunden var hedensk.
Forresten kunde Gef«t slaa Harpe og fortælle Sagaerz han vidste at
underrette Kongen om mange Ting og blev snart vel anseet af
Hirdmændene.
Kort før Juul kom en af Kongens Mænd, ved Navn Ulf Nøde,
hjem fra en Reise i Olafs Erinder og bragte ham blandt mange flere
Kostbarheder en meget kunstig Guldring. Ringen gik omkring iKon-
gehallen under Drikkelaget; Alle roste den og sagde, at de ingensinde
havde seet saa godt Guld. Gest alene roste den ikke og sagde, at han
havde seet ligesaa godt Guld. Det kom til Veddemaal herom, og
1) [Udgivet i Langebeks Soript. rerum Danioarum 11 (med latinsk Over-
sættelse) og af Rafn i Fornaldar skzguk 1ste Bind. Oversat i Rafns Nordiske
Fortids Sagaer 1ste Bind-]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
