Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 9. Nornagests Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nornagests Sager 397
Kongen fandt Behag i Gests Fortælling og vilde høre Mere af
ham. Gest fortalte nu Sigurds Død, og hvorledes Brynhild dræbte
sig selv og lod sig brænde paa Baal med ham. I denne Fortæl-
ling, der i Hovedsagen stemmer med Vølsungasagas, er indført det Digt,
som i den ældre Edda sindes under Navn af Helrejd Brynhjldar, en
Samtale mellem Brynhild og en Gjøger, som hun mødes med, da hun
kjører til Hel1).
Kongen vilde nu ikke høre Mere herom, men spurgte Gest, om
han havde været hos Lodbroks Sønner. Gest sagde, at han havde
været i deres Følge en kort Stund, nemlig da de agtede sig mod Rom,
hvilket Tog dog blev afvendt.
Kongen spurgte nu Gest, hos hvilken Konge han havde fundet sig
mest tilfreds. Gest svarede, at hos Sigurd og Gjukungerne syntes
ham muntrest; hos Lodbroks Sønner herskede størst Frihed, saaledes
at hver kunde leve, som han vilde; hos Erik af Upsal (der forresten ei
omtales i Sagaen, men vel maa være Erik Emundssøn) herskede mest
Vellevnetz Harald Haarfager (der heller ikke før er nævnt) var den
strengeste med Hensim til Hirdsedernez hos Kong Lødver (Ludvig) af
Sarland var han bleven primsignet; thi der blev Christendommen vel
overholdt, og der havde Gest fundet sig mest tilfreds.
Til Slutning fortalte Gest sin egen Historie og Anledningen til
hans Navn Nornagest. Hans Fader var en rig og pragtfuld Mand;
han modtog efter almindelig Skik de Vølver eller Spaakvinder, som
dengang fore om i Landet og spaaede Mænd deres Livsskjebne, gjorde
Gjestebud for dem og sendte dem bort med gode Gaver. Disse Vølver
indfandt sig strax efter Gests Fødsel og skulde spaa ham hans Skjebne,
medens han laa iVuggen og to Kjerter brændte over ham. De spaaede
ham meget Godt; men den yngste af dem blev under Spaadommen
fornærmet og raabte i sin Vrede, at Barnet ikke skulde leve længer, end
Kjerten varede, som stod brændende over det. Da tog den ældre Vølve
Kjerten, slukkede den og bad Gests Moder nøie bevare den. Siden
havde Gest gjemt Kjerten for at tænde den paa sit Livs sidste Dag.
Paa Kongens Raad modtog nu Ges«t Daaben og forblev iKongens
Hird, vel anseet af Alle. En Stund efter erklærede Gest, at han nu
1) Ovenfor S. 205—208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
