Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 9. Nornagests Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3»98 l Sagavidenskab og Sagaliteratur.
ikke ønskede at leve længere. Han tog Kjerten ud af sin Harpestok
og lod den tænde. Han fortalte, at han nu var 300 Aar gammel,
lod sig meddele den sidste Olie og hensov, da Kjerten var udbrændt·
Den Sammensætning, som Nornagests Saga fremstiller, synes at
være foranlediget af en Stræben efter at bringe flere af den mythisk-
heroiske Tidsalders beromteste Personligheder i et Slags indbyrdes
Berøring, hvilket Øiemed man har troet sig at opnaa ved at indføre
paa Skuepladsen« en reent opdigtet Personlighed, der paa en Maade
skal danne Knyttepunktet mellem de i gamle Sagn allerede tilværende.
Man har i denne Indklædning tillige villet forherlige Christendommen;
og da flere Sagn vare i Folkemunde om Kong Olaf Tryggvessons
kraftige Virken for Christendommens Udbredelse og for Udryddelsen af
Hedendommen og i det Hele om hans Held i at bevæge Hedningerne
til Omvendelsen, saa har man sat den Begivenhed, som skulde danne
Fortællingens Indklædning, ved hans Hird og i Berøring med hans
Person. Den hele Fortælling om Gest selv kan man saaledes ikke
betragte for andet end et ret vaktert Digt, og den Sammenstilling af
gamle Sagn, som den omfatter, er visselig ganske uden historisk Betydning
Sagnene enkeltviis betragtede afgive et Bidrag til Opfatningen af den
Maade, paa hvilken de forplantedes og i Traditionen undergik Afæn-
dringer, netop ved en meer eller mindre vilkaarlig Sammenknytning,
og Sagaen er i denne Henseende ingenlunde blottet for historisk Verd.
Nedskrivningstiden maa udentvivl sættes ved Midten eller i den anden
Halvdeel af det 13de Aarhundrede; maaskee kan Sagaen dog i sin
væsentlige Form være et halvt Aarhundrede ældre i det mundtlige
Foredrag. Tonen og Sproget i den har, alt det Æventyrlige uagtet,
som Indholdet frembyder, et vist alderdomsagtigt Præg1).
Kaste vi endelig et Tilbageblik paa den Klasse af Sagaer,
hvis Charakteer og Beskaffenhed jeg nu har stræbt at fremstille, saa
ville vi af det oven Udviklede see, at de for største Delen maa antages
l) [Udgivet af Rafn i Fornaldar sizgur 1ste Bind, af Sophus Vugge i
Norrone Skrifter af sagnhistorisk Indhold 1ste Bind, og i Flatubogen 1ste Bind
(Christiania 1860) S. 346—359. Oversættelse i Rafns Nordiske Fortids Sagaer
1ste Bind.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
