Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Sagavidenskab og Sagaliteratur·
kunde bedømme dem. Dem var det overladt ikke alene at belære
Kongen om Fortidens Begivenheder, men ogsaa at bevare Mindet om
hans egen Virksomhed baade i Kvad og ubundet Sagn. Disse nøiere
underrettede Mænd kunde da siden berigtige, fuldstændiggjøre og sam-
menknytte de mindre nøiagtige og vidt spredte Folkesagn og saaledes
tilbagegive dem til Folket rensede, sammenhængende og i en til mundtlig
Forplantning mere skikket Afrunding· Skaldekvadene om Kongens
Bedrifter bleve, som mindst udsatte for Forvanskning, den saaledes
skabte Sagas egentlige Støttepunkt, hvortil de ubundne udførligere
Sagn knyttede sig.
Haralds Eftermænd i Landsstyrelsen fulgte troligen denne Skik,
idet de stedse omgave sig med sagnkyndige Mænd og Skalde, der kunde
belære og more dem ved at gjenkalde iMindet Fortidens Begivenheder,
og som tillige kunde vidne for Eftertiden om deres egne berømmelige
Handlinger. Den Skik overholdtes længe iNorge, at Kongerne havde
gamle Viismænd (spekingar) i sin Hird, af hvis Mund de hentede
Underretning om Fortidens Hændelser og Forholde (forn chemi) og
om sine Forfædres Adfærd (sioir foreldra sjnna), og den gjæveste af
disse Viismænd havde sin Plads i det andet ringere Høiscede ligeover
for Kongens eget og nød den Ære at blive drukken til af Kongen
selv (sitja kyri1« konungs Tidrykkj11)1). Saaledes dannede der sig fra
Harald Haarfagers Tid i den norske Konges Hird et Slags historisk
Skole, der blev en Leder for Folkesagnet og, uden at foregribe dette i
Udtalelsen af Almeenhedens Domme, bidrog uendelig meget til at holde
det inden den historiske Sandheds og man kan vel ogsaa sige den histo-
riske Forms Grændser. ·
Paa denne Maade grundlagdes med selve det norske Rige den
norske historiske Saga. Den var, hvad den ogsaa altid benævntes,
en Kongesaga. Dette var en naturlig Følge af Tidsalderens Anskuelser
og Forholde. Paa den ene Side vare Personlighederne endnu langt
vigtigere for Folkesagnet end Statsinstitutionerne; og paa den anden
Side indtog Kongedømmet en saa vigtig Plads i Samfundsordenen og
Kongen en saa sremragende Stilling i Folkets Spidse, at hans person-
lige Virksomhed maatte tiltrække sig en fortrinlig Opmerksomhed og
1) Fagrskinna Kap. 219.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
