Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. 403
Mindet om andre Landsmænds Stordaad paa en eller anden Maade
knyttes til hans. »
Norges Forening til eet Rige under Harald Haarfager gav som
bekjendt ogsaa Anledning til Jslands Bebyggelse ved udvandrede
Nordmænd, for en stor Deel norske Høvdinger, som vare misnøiede
med Harale Eneherredømme, og som paa den fjærntliggende O vilde
opretholde den Frihed, som de ikke længer troede at kunne nyde i
Norge. Denne Udflytning, dens Aarsager og dens Virkninger vare af
en saa umaadelig Betydning for Jslands Indbyggere, at det aldrig
maatte kunne glemmes af et med historisk Sands begavet Folk. Da
Island dannede sig til et selvstændigt Statssamfund, blev hiin Begiven-
hed Udgangspunktet for dets Historie Men ligesom ved Nordmændenes
Udflytning til Island ingeii enkelt Personliizhed spillede nogen Hoved-
rolle, der kunde gjøre ham til Middelpunktet for et den hele Udflytning
omfattende Sagn, saaledes frembød heller ikke senere Jslands Stats-
forfatning noget almindeligt Overhoved, tilhvis Virksomhed det historiske
Sagn fortrinsviis kunde knytte sig. Den islandske Fristat fik isit
Althing sit politiske Foreningspunkt; men Folkesagnet nøies ikke med
at have en Statsinstitution, dens Udvikling og Virksomhed at dreie sig
om. Det vil have Personligheder at holde sig til. Da det nu paa
Jsland manglede en enkelt Personlighed, der ifølge fin Stilling kunde
ansees for at repræsentere Staten og saaledes optræde som Middelpunktet
i dens Historie, saa fulgte heraf, at det islandske historiske Sagn heftede
sig ved de mest fremragende Familier paa Øen og disses indbyrdes
fredelige eller fiendtlige Berørelser. Folkesagnet fremtraadte her i
Skikkelse af en Mængde sideordnede Familiesagn. Det blev imidlertid
her ligesaalidet som i Norge ganske overladt til sig selv. Vel manglede
Island en Kongehird, hvor Landets kundskabsrigeste Mænd samledes,
og hvor de historiske Sagn kunde prøves og veiesz men det havde sine
store offentlige Forsamlinger, sit aarlige Althing, hvor Folkets bedste
aandelige Kræfter mødtes i fælles Samvirken, hvor dets viseste Mænd
havde Anledning til at meddele hinanden de merkeligfte nye Begivenheder
ihvers Hjembygd og drøfte de ældre Sagns Troverdighed og Noiagtighed
Ogsaa her stod altsaa Folkesagnet under et Slags høiere Ledning, som
hindrede det i utilbør·ligen at skeie ud over Sandhedens Grændser
26zlt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
