Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den .·hi-storiske Saga. 409
kommen underordnet Rolle, idet han-kun tog Sagnet, oftest ganske
ordret, saaledes som hasn hørte det af en Fortællers Mund eller
allerede fandt det optegnet for sig, og indførte det i en fuldstændig
given Skikkelse isit skrevneArbeide.
Da en saa lang Tid, henved tre Aarhundreder, hengik fra den
norrone historiske Sagas egentlige Opkomst, indtil de første Forsøg
gjordes paa at bevare den i slriftli"g Optegnelse, kunde Tvivl vækkes
mod dens Paalidelighed i det mindste hos dem, som vare mindre for-
trolige med dens Natur og- Udviklingsmaade Dette indsaa Enkelte
af dem, som tidligft førte den eller lode den føre ispennen, og de stræbte
derfor at oplyse, ad hvilke Veie de af dem optagne Beretninger havde
forplantet sig gjennem Aarhundrederne, samt hvilke Midler man havde
til at bed-ømme deres Paalidelighed. At paapege en saadan Hjemmel·
for de norsle Kongers Sagaer ansaaes især magtpaaliggende; og dette
er udførligst gjort i Jndledningen til den Samling af norske Kongesa-
gaer, der almindelig tillægges Snorre Sturlassøn, samt i Prologen til
den Bearbeidelse af Olaf den helliges Saga, som findes blandt Forn-
manua stzgur1). Opgifterne stemme paa begge Steder i de fleste
Dele saa godt som ordret.
Vi ville først og fremst holde os til Ordene i Snorres Bearbei-
delse, hvilke lyde omtrent som følger: »J denne Bog lod jexz skrive
gamle Frafagn om de Høvdinger, som have havt Rige iNordens
Lande og talt det danske Tungemaal, eftersom jeg har hørt kyndige
Mænd (fr6öa menn) sige, saa og nogle deres Ætlinier (kynkvislir)
efter det, som har været mig lært. Noget af dette findes i det
Langkedgatal (Slægtregister), hvori Kongerne eller andre storættede
Mænd have opstillet sin Slægt (hafa rakjt kyn sitt); men Noget er
skrevet efter gamle Kvad eller historiske Sange (sögulj6öum),
som Mænd have havt til sin Fornøielse. Nu omendskjønt vi ei vide
Vished herom, saa vide vi dog, at gamle kyndige Mænd have holdt
Sligt for Sandhed. Thjodolf den vise (enn kr66j) fra Hvin var
Harald Haarfagers Skald og digtede et Kvad om Kong Nøgnvald (Ha-
ralds Fætter), hvilket kaldes Ynglingatal. . . . I dette Kvad ere nævnte
1) Formu. s. lv og v.. Prologen sindes 1V, 1——5. Forholdet mellem disse ,
tvende Sagaindledninger er endnu ikke tilfulde oplyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
