Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Sagavidenskab og Sagaliteratur. ·
Forsøg paa at levere en skreven Norges Historie, ved hvis Affattelse
han ikkun har benyttet mundtlige Beretninger1). Heraf skulde man
slutte, at endnu ved 1180 ingen Saga var ført i Pennen i Morge.
Dette maa dog udentvivl kun forstaaes med den Indskrænkning: for-
saavidt Thjodrek vidste og maaskee ogsaa med den yderligere
Indskrænkning: i det latinske Sprog, der endnu i Kongespeilet
betegnes som Bogs proget (b6kmk-il); thi vi skulle senere hen see, at
efter al Rimeligh«ed historiske Begivenheder ere blevne skriftlig optegnede
iNorge en- god Stund før denne Tid, om end ikke af nogenNordmand,
saa dog af en Jslænding« I alt Fald var Sagaskrivningen henimod
det 12te Aarhundredes Slutning allerede i fuld Gang i Norge, eftersom
man med Bestemthed veed, at Kong Sverrers Saga for en stor Deel
sørt«es i Penneii efter Sverrers eget Tilsagn, altsaa medens han endnu
lettede og regjerede (1179——12()2).
De første skrevne Sagaer baade iNorge og paa Island vare
korte og mere bestemte til at give det mundtlige Sagn en Støtte end
til at udtømme det og træde i dets Sted. De ældste tilværende
skrevne Sagaer vidne tydeligen herom. Skrivekunsten var endnu saa
at sige i sin Barndomog det levende mundtlige Foredrag langt mere
yndet end Læsning. Men efterhaanden bleve de skrevne Sagaer udfør-
ligete. Først var dette udentvivl Tilfældet med dem, som behandlede
aldeles samtidige Begivenheder, hvor Skriveren fik Sagnet fra første
Haand og førte det ganske friskt i Pennen, som Tilfældet f. Er. var
itted Kvng Sverrers og hans nærmeste Efterfølgeres Sagaer. Siden
stræbte man at give ogsaa de sorudgaaende Tiders Sagaer i den
skristlige Optegnelse al den Udførlighed, som det var muligt at opnaa,
og enhver senere Sagaskriver søgte at overgaa sine Forgjængere i at
opspore gamle Sagn og indskyde dem isit Arbeide, endogsaa paa dettes
Forms og indre Sammenhængs Bekostning. Dette blev især drevet
til den største Yderlighed fra den Tid af, da den historiske Saga ganske
gav Slip paa Samtiden og· udelukkende vendte Blikket mod Fortiden,
nemlig fra det 13de Aarhundredes Udgang og gjennem Løbet af det
14de. Imidlertid vedblev stedse Sagaskriveren at spille en fuld-
l) Theodoricus monaohus de rebus votustis Norvagicis Kap. 13. jfr. med
Fortalen· soript· kor. Dan. T. v. p. 312 og 322.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
