Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. 411
Hall i Haukadal og boede der siden; han underviiste Are Prest og
gav ham mange historiske Underretninger (marga froevi sagvj hann
honum), hvilke Are siden opskrev. Are sit ogsaa mange Underretninger
af Thurid, Snorre Godes Datter. Hun var viis og mindedes
Snorre sin Fader, men han var nær 35 Aar gammel, da Christendommen
indførtes paa Jsland (100()), og døde een Vinter efter Kong Olaf
den helliges Fald (1031). Derfor var det ikke underligt, at Are
Prest havde sandfcerdig Kundskab om gamle Begivenheder (væri savn-
krcsvr at fornum tidindum) baade her (paa Island) og udenlands,
eftersom han selv var lærvillig (n.s-i»mgjarn) og viis og begavet med
god Hukommelse, og derhos havde lært (numit) af gamle og vise Mænd.
Men chederne tykkes mig dog mest paalidelige, hvis de
ere ret kvcedne og med Skjønsomhed opfattede.«
Af Sprologen til Olaf den helliges Saga ville vi fremhæve føl-
gende for den særegne Oplysninger: »Siden Harald Haarfager blev
Konge i Morge, veed man langt bestemtere at fortælle om de Kongers
Liv (æij), som have været i Norge I hans Dage bebhggedes Jsland,
og var da megen Færd fra Norge til Island. Man havde da hver
Sommer Efterretninger disse Lande imellem, og det blev siden lagt
paa Minde og havt til Frasagn Dog tykkes mig det merkeligst til
Beviis for Sandheden i Beretningerne (merkiljgast til sannenda), som
med rene Ord er sagt i de Kvad, der bleve saaledes digtede om Kon-
gerne eller andre Høvdinger, at de selv hørte derpaa, eller i de Arve-
kvad (erjjkvævum), som Skaldene bragte deres Sønner De Ord,
som staa i Kvæderne, ere de samme som fra først af, hvis de ere ret
kvædne, om end den Ene har lært dem af den Anden, og kan deri
ingen Forandring gjøres Hvad de Sagaer derimod angaar, som ere
fortalte, da kan det let skee, at ikke Alle forstaa dem paa samme
Maade; Somme have heller ikke Hukommelse til at erindre, hvad dem
var sagt, naar en Tid er henleden; Sagaerne tabe sig ofte i Erindrin-
gen, og Beretningerne blive upaalidelige. Det var meer end 240 Aar,
efter at Jsland bebhggedes, førend Mænd her begyndte at skrive
Sagaer; og var dette en lang Tid, og det kunde ikke andet være, end
at Sagaerne ikke havde holdt sig i det mundtlige Foredrag Umij
gengjzti munni), hvis der ei havde været Kvæder, baade nye og gamle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
