Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
hvoraf man kunde hente Beviser for Beretningernes Sandfærdighed (k)au
er menn tæki Idar ak sannendi kræöin11ar). Saa have Fortællerne
(kroeoimsnninjr) forhen gjort, naar de vilde søge Sandheden, at tage
for sandt de Mænds Ord, som selv saa Tidenderne og da vare nær
st—ed·te. Men der hvor Skaldene vare med iKampene, der er deres
Vidnesbyrd antageligt, ligesom og naar Skalden kvad for selve Hør-
dingen; thi da turde han ikke fremføre de Verker af ham, som han selv
og alle Tilhørerne vidste han aldrig havde været med at udføre. Det
vilde være Spot og ikke Ros. —- Nu skrive vi tildeels efter Erindrin-
gen (d. e. efter det mundtlig bevarede Sagn) de Begivenheder, som
tildroge sig i Kong Olaf den helliges Tid. . . . Jeg veed vel, at hvis
denne Fortælling kommer udenlands (d. e. til Norge), vil det synes,
som om jeg har fortalt vel Meget om islandske Mænd; men Aarsagen
hertil er, at de Jslændinger, som disse Begivenheder saa og hørte,
bragte Beretningen om dem hid til Landet, og har man siden lært den
af dem (l1afa menn sidan at pejm numjt). Dog skriver jeg det Meste.
efter det, som jeg finder ide Skaldes Kvæder, som vare hos Kong Olaf«
Disse Udsagn oplyse tilstrækkeligen Rigtigheden af, hvad ovenfor
er anført om Gangen i den norrøne historiske Sagas Udvikling De
opholde sig fortrinsviis ved den norske Kongesaga og ved de Kilder for
denne, af hvilke den islandske historiske Skole øste. Men man seer let,
at Hensigten kun er løseligen at paapege Beretningernes Gang iSagnet
fra ældre til nyere Tider, fra Norge over til Jsland, uden at Saga-
skriveren derfor paa eet Sted vil gjøre nøiagtig Rede for alle de
leverede Fortællingers Kilder. Sagaerne berøre forresten disse leilig-
hedsviis paa forskjellige Steder ved selve de enkelte Begivenheder, og
deraf viser sig, at Kilderne for Beretningerne og Veiene sor disses
Forplantelse have været langt flere end de i hine Jndledninger opgivne,
skjønt overhovedet af samme Beskaffenhed
Man seer ogsaa af hine Uds,agn at de norske Kongesagaer, skjønt
oprindelig udgangne fra og sammensatte i Morge, tidligen
ere- tjfenne benrbrioeoe afIslændinger, og det er vist, at flere
af Dem skylde fnnoskabsrige Islaendinger den Form i det Hele, hvori
de ere blevne vor Tid overdragne. Jslændingerne bleve, som allerede
oftere yttret, tidligen høit anskrevne baade i de norske Kongers Hird og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
