Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
den gamle, troverdig, simpel, let fattelig og dog høist livlig. De
historiske Skildringer bleve fremdeles ledede af Almeenhedens Domme og
sormede til at finde Gjenklang i dens Følelser; det hele Folkkaldtes
saa at sige til Vidne paa deres Sanddruhed.· Vel gjorde i den skrist-
lige Optegnings første Tider,i den anden Halvdeel af det 12te Aarhun-
drede, enkelte norske og islandske skolelasrde Geistlige Forsøg paa, efter
den almindelige Brug i det øvrige romersk-katholske Europa, at hæve
Latinen til Historiens Skriftsprog; men disse enkelte Forsøg som i sig
selv kun maadelig lykkedes, bleve uden Efterligning og uden Følger.
Sagaen var bleven ·Fol"ket og dets verdslige Hovdinger alt for kjær,
til at dens Overførelse i Kirkens Sprog, som Menigmand ei forstod,
kunde vinde nogen Fremgang Kongerne, Hovdingerne og Almuen vare
vante til at høre den foredragen i Modersmaalet, og i dette
Sprog fordrede den almindelige Meniiig den skreven. Saaledes skred
den historiske Saga frem i sin gamle naturlige Gang ogsaa under den
skriftlige Optegning. «
Aarsagerne til, at den norrøne historiske Saga i Norge ved Slut-
ningen af det 13de Aarhundrede og paa Jsland ved Slutningen af
det «l4de forstummede, vare overhovedet de samme, som bragte hele den
norrøne Videnskabelighed og Literatur ved denne Tid til at vantrives
og hendø for Notges Vedkommende. Disse Aarsager har jeg tidligere
udviklet. Her vil jeg kun for den historiske Sagas Vedkommende
fremhæve, at Sagavidenskaben (Sagakunsten), ligesom Skaldeknnsten, var
nøiere bunden til det gamle norrøne Folkeliv og Sprog, end nogen
anden Green af Videnskabeligheden, ja saa nøie, at den umulig kunde
trives, hvis heriforegik nogen væsentlig Forandring Men en saadan
indtraadte virkelig paa den ovennævnte Tid. Udviklingen af den norske
Samfundsorden i den anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede og i
Løbetas det 14de og ligeledes Udviklingen af den islandske efter Jslands
Underkastelse under Notges Konge i 1263 frembragte hastigen en
Omvæltning i Folkelivet og for Norges Vedkommende ogsaa i
Sproget, som ingenlunde var den historiske Saga gunstig Folkets
Indgriben i og Interesse for -Landsstyrelsen slappedes og hermed
Opmerksomheden paa de offentlige Anliggender og Lysten til at bevare
Mindet om dem for Efterslægten. Efter Kong Haakon Haakonssons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
