Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. 415
i denne omhyggeligere sammensatte og med de fortalte Begivenheder
saa godt som samtidigeSaga ligefuldt i alt Væsentligt kom til at ligne
den i det rene Folkesagn.
Den lærdere historiske Granskning, som fra Begyndelsen af det
12te Aarhundrede gjorde sig gjældende, viiste sig, som allerede tidligere
bemerket, egentlig kun virksom derved, at den bragte chronologisk Orden i
Begivenhedernes Fremstilling; den forandrede derimod ikke dennes engang
vedtagne Form i det Enkelte Den undlod vistnok ikke, især hvad de
længere bortliggende Tider angik, at fremkomme med sine Gisninger;
men disse sik ikkun Indflydelse paa selve Begivenhedernes Fremstilling,
forsaavidt den fandt Almeenhedens Bifald, forsaavidt som Samtiden
saa at sige gjorde den til sin egen. Ogsaa under den lærdere historiske
Gransknings Paavirkning vedligeholdt saaledes Sagaen sin oprindelige
fra Folkesagnet udsprungne Charakteer. ·
Nu fulgte den skriftlige Optegning, som alleredei Begyndelsen
af det 13de Aarhundrede blev almindelig og omfattende. Men hvad
Fortiden angik, var Stoffet for Optegningen allerede forlængst givet
gjennem det mundtlige Foredrag, og det ien fast og afrundetForm, som
Skriverne ikke fandt sig berettigede til at forandre. Hvad Samtiden
angik, da sluttede sig det Sagaemne, den afgav, ganske til Fortidens
og maatte for at vinde Almeenhedens Bifald behandles paa samme
Maade, om det end gik fra Øievidnernes Mund umiddelbart over
paa Pergamentet eller optegnedes af dem selv med egen Haand, hvad
dog vistnok var sjældent. Hvad der især forhindrede den samtidig
optegnede Saga fra at antage en betydelig forskjellig Tone og Charak-
teer fra den, som først optegnedes efter at have vandret længe iFolke-·
munde, var netop den Omstændighed, at den første ligesaavel som den
sidste i Almindelighed nedskreves efter et mundtligt Tilsagn, et Slags
Diktat, — at Sagamanden eller Sammensætteren var en anden Per-
son end Skriveren og langt vigtigere end denne, — og endelig at den
skrevne Sagas Bestemmelse egentlig var at forelæses i større Forsam-
linger og der opfattes gjennem Øret, ikke at studeres i Eenrum og
opfattes gjennem Øiet. En større chronologisk Nøiagtighed, en strengere
Fordeling af Begivenhederne efter Tidsfølgen kunde udmerke den sam-
tidig optegnede Saga fremfor den anden; men Fortællingsmaaden blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
