Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
uden Forfatternavn, grunder sig naturligviis deri, at den ikke er Frugten af
nogen enkelt Mands Forsattervirksomhed, men fremsprungen af Folkelivet
selv ved en Samvirken af mange forskjellige aandelige Kræfter, — samt deri
at Nedskriveren næsten altid spillede en fuldkommen underordnet Rolle.
Endelig forklarer man sig ogsaa let Forholdet mellem de mangen Gang
talrige Bearbeidelser af eet og samme Emne. Mellem disse Bearbeidelser
er der nemlig stedse paa den ene Side en vis paafaldende Lighed, og paa
den anden ogsaa ofte betydelige Uovereensstemmelser. Ligheden spores i
Enkelthederne, i Maaden, hvorpaa den eenslige Begivenhed fortælles, lige til
Sprogvendingerne og Ordene, samt i Dommen om Begivenhederne og de
handlende Personligheder5 Uligheden derimod spores i Anordningen af det
hele Sagaemne, i Berørelseii af flere eller færreBegivenheder, iIndsky-
delsen af flere eller færre Episoder iselveHovedemnet. En ganske kort og
en meget vidtløftig Saga fortælle ofte samme Begivenhed netop med
samme Ord, og det dog paa en Maade, som tydelig viser, at Beret-
ningen i den ene ikke er ndskreven af den anden. Grunden til dette
Forhold er ikke vanskelig at udfinde. Begge Bearbeidelser toge Sagnet
om den enkelte Begivenhed af Folkemunde, saadant som det i
mundtligt Foredrag havde formet sig, i den lige til Ordene be-
stemt givne Skikkelse, som Sammenswtteren af den større Saga
ikke vovede at gjøre Brud paa, ligesaa lidet som han vovede at udtale
nogen anden Dom om Begivenheder eller Personer end den, som engang
var fældet af den offentlige Mening. For Ordningen derimod af det
givne Stof og Optagelsen eller Udeladelsen af enkelte Begivenheder,
herfor troede Sagamændene selv at kunne raade. Hvor Beretningen
om een og samme Begivenhed i een Saga viger meget væsentligen af
fra den i en anden, maa dette forklares deraf, at Sagaerne her have
øst af ganske forskjellige Sagnkilder, hvilke undertiden angives udtryk-
kelig og endnu oftere lade sig med Sandsynlighed efterspore.
Det Anforte gjælder ligesaavel de historiske Sagaer, der angaa
Jsland, som de, der angaa Morge, skjønt det maaskee mere falder i
Øinene og bedre lader sig forfølge i de norske end ide islandske.
Flere af de norske Kongesagaer omfatte nemlig et meget langt Tidsrum,
et Tidsrum af indtil 3——4 Aarhundreder, optage i sig meget forskjel-
ligartede Fortællinger, som de anbringe paa meget forskjellig Maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
