Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. 419
og ere i Henseende til Vidtlvftighed saare ulige, om de end behandle
det samme Tidsrum. De islandske Familiesagaer ere derimod overho-
vedet snevrere begrændsede med Hensyn til Tiden og sindes hver for
sig i færre selvstændige Bearbeidelser.
Den orknoiske Jarlesaga har i sit Væsen Meget tilfælles med
den norske Kongesaga og maa antages at have udviklet sig ganske paa
samme Maade som denne. Den slutter dog, saavidt vi nu kjende den,
noget tidligere, nemlig allerede i den første Fjerdedeel af det 13de
Aarhundrede. De Sagaer, som angaa Færø«erne og Grønland,
nærme sig, som allerede forhen yttret, mere til de islandske Familiehi-
storier og omfatte ingen lang Tidsfølge.
Sveriges Historie findes ikke at have været selvstændig behandlet
i nogen norrøn Saga. De vigtige Underretninger om dette Rige, som
Sagaerne frembyde, forekomme kun leilighedsviis, i Forbindelse med
norske Anliggender. Danmarks Historie derimod fra Midten af det
10de Aarhundrede og til Udgangen af det 12te er bleven behandlet i en
egen Saga (Knytlingasaga).
Landenes Historie udenfor det skandinaviske Norden behandlede
den norrøne Saga ikke paa nogen selvstændig Maade. De norske og
islandske lærde Historieforskere lade vistnok ikke Begivenhederne i hine
Lande upaaagtede, og idelige Spor findes især iAnnalerne til, at baade
gamle klassiske og senere Middelalderens Historieskrivere have været
studerede og benyttede; men dette Studium sees dog ikke at have ledet
til noget Forsøg paa enten at levere en almindelig Verdenshistorie eller
nogen enkelt Stats Historie i Sagaform. Hvad Bibelhistorien og
Kirkehistorien angaar, da skal derom tales senere under Theologien
Ved at omtale de Personligheder, som have indlagt sig Fortjeneste
as den norrøne Saga eller Historiegranskning, maa skjelnes mellem de
egentlige Sagamænd eller Fortællere, der fortrinsviis have bidraget
til at give Sagaerne deres Form og Afrunding,——og Historiegran-
skerne, der med en vis Lærdom og Kritik have veiet og ordnet de
foreliggende Sagn, samt fremfor Alt bestemt deres Forbindelse i Tids-
følgen. Idet vi opstille denne Inddeling, ville vi dog ikke dermed
paastaa, at den var anerkjendt og allerede opstillet af de Gamle; dette
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
