Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42() Sagavidenskab og Sagaliteratur.
kan nemlig ikke siges at være Tilfælde, om man end hos dem sporer
en dunkel Følelse af Forskjellen mellem hine tvende Virksomhedsgrene.
Ikke heller ville vi paastaa, at Adskillelsen skarpt lader sig gjennemføre;
thi meget ofte vare vistnok begge Retninger af den historiske Virksomhed
forenede i samme Person. Vi ville blot ved at drage denne Grændse og fæste
Betydningen afBenævnelserne Sagamand og Historieforsker lette
os den efterfølgende Skildring af de forskjellige Personligheders Fortjeneste
Vi begynde med Harald Haarfagers Negjeringstid og støde
her først paa et noksom bekjendt Navn, nemlig Thjodolf af Hvin eller
denhvinverske Han er omtalt blandt Skaldene og i den Anledning
hans vigtigste Levnetsomstændigheder anførte 1). At han ikke blot
udmerkede sig som Skald og som Kjender af den norrøne Hedendoms
Myther, men ogsaa ved Kyndighed i Fortidens historiske Sagn, derom
vidner baade Sagaernes ovenanførte Udsagn og derhos det Tilnavn,
som gives ham: hjnn frdoi d. e. den kyndige. Ordene kroeoi og doemi
ere nemlig de, hvormed i det gamle Sprog historiske Beretninger
almindeligviis betegnes, og frdor eller mere bestemt dmmafrdor er Be-
nævnelsen for den, som udmerkede sig ved historiske Kundskaber. Thjo-
dolf har sikkerligen forenet baade Sagamandens og Historieforskerens
Egenskaber, — de sidste naturligviis, forsaavidt som man af hans
Tidsalder kunde vente det. Hans før omtalte Digt —Ynglingatal, der
opregner Harald Haarfagers Forfædre gjennem 30 Slægtled lige op
til Fjølner, Yngve-Freys Søn, forudsætter nødvendigviis et Slags
Historieforskning, en Granskning af Slægt- og Tidsfølge, som naturligviis
kun for de nærmest forudgangne Tider kunde erholde nogen historisk
Sikkerhed, medens den for de fjærnere Aarhundreder ikke maa vurderes
for Mere, end den efter Omstændighederne kunde være, en Sammensætning "
af gamle halv mythiske, ved lang poetisk Tradition fordunklede Sagn, i
hvis Ordning vistnok mangfoldige Vildfarelser kunde indløbe. Men det
er ikke alene dette historiske Digt, man skylder Thjodolf; den hele
Ynglingasaga, eller Fortællinxzen om —Ynglingeættens Skjebne i Sverige
og senere i Norge lige til Harald Haarfager, maa i Hovedsagen
betragtes som hans Verk. Thi det er utvivlsomt, at Kvadets korte
Beretninger have været ledsagede af en udførligere Fortælling iubunden
l) See ovenfor S. 277——279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
