Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
sdgue ak hast) af de Mænd, der vare saa gamle, at de for sin Al-
ders Skyld kunde erindre disse Tidenderz saaledes har han selv sagt i
sine Bøger og nævnt de Mænd, af hvem han havde lært historiske
Efterretninger ( hafoi kroeesi af numjtils« Her synes jo netop det,
som i Indledningerne er sagt om Sagaernes Forplantelse fra Thorgeir
til Are, at anvendes særligen paa Olaf den helliges Saga. —- Med
Hensyn til Olaf Tryggvessons Historie have rimeligviis Sagnene baade
iNorge og paa Jsland været saa mangfoldige og i mange Biom-
stændigheder saa forskjellige, at den af Thorgeir sammensatte Saga
ikke i Traditionen kunde holde sig fri for Afændringer og væsentlige
Tilsætninger; deraf de mange Uoverensstemmelser mellem de forskjellige
Bearbeidelser af denne Konges Saga, for hvilke alle alligevel Thor-
geirs Fortælling udentvivl i Hovedsagen ligger til Grund. At Thor-
geirs Frasagn til Odd ogsaa har omfattet de norskeKongers og styrende
Hovdingers Historie før Olaf Tryggvessøn, maa man formode. Men
her kunde han blot, hvad Haakon Iarls senere Negjeringsaar angik,
fortælle som Samtidig, medens han for det tidligere Tidsrum maatte
holde sig til ældre i Traditionen bevarede Frasagn, paa hvis Ordning
og Sammenstilling han imidlertid neppe har været uden Indflydelse.
Thorgeir Afraadskolls Navn fortjener saaledes ganske vist at
udhæves som et af de merkeligste i den norske Kongesagas Udviklings-
historie. Hans Indflydelse paa den norske Kongesagas Formning efter
en mere omfattende Maalestok, grundet paa en skjønsom Sammenknyt-
ning af en Mængde ældre eenstige Sagn og Sagaer, maa ansees for
utvivlsom.
Fra Olaf den helliges Tid af er den norske Kongesagai
Grunden at betragte som samtidig, og neppe har der, fra den Stund
Thorgeir Afraadskoll levede og indtil Sagaernes Redskrivning begyndte,
nogensinde manglet Sagamænd, der samtidigen bragte Beretningerne
om de vigtigste Norges Konger vedkommende Begivenhederi Sagaform
og saaledes foredrog dem i offentlige Forsamlinger baade i Norge og
paa Jsland, ja for den norske Konge selv, som de angik. Kon-
gerne Magnus den gode ogHarald Haardraade(1035——1066),
1) Snorre Ol. d. hell. S.Kap. 189; Fornm. s. v, 23, jfr. m. Snorre Kap.
260 og Formo. S. V, 114·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
