- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
427

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. Sagamoend. 427

der begge vare store Yndere af Skaldekunsten, synes ikke mindre at have
yndet Sagaen; i det mindste veed man om Harald, at han baade selv
fortalte og gjerne hørte fortælle Sagaer om Fortidens Begivenheder
og sine egne Bedrifter. Et Par Træk af Harald Haardraades Saga
vise dette, og da de tillige kaste et Lys over den historiske Foredrags-
maade og Sagamændenes Stilling i Haralds Hird, samt over den
mundtlige Sagas Forplantelse, vil jeg her meddele dem. Det ene Sted
angaar Forhandlingerne mellem Harald og den mægtige Høvding Einar
Thambarskjælver Forholdet mellem disse var, som bekjendt, ikke det
venskabeligste. Tilnærmelser fandt meer end een Gang Sted, men Forso-
ningen var aldrig af nogen Varighed. Under en saadan venskabelig
Tilnærmelse besøgte Einar paa Kongens Indbydelse denne i Nidaros
og blev meget venlig modtagen. Harald gav om Aftenen Einar Sæde
ved sin Side, og da man havde spiist og Bordene vare borttague, satte
alle de Tilstedeværende sig i en Ring i Halmen paa Gulvet, drak med
hinanden og vare glade. Dyner bleve lagte bag Ryggen af Kongen og
den gamle Einar, for at de skulde have det mageligt· Nu begyndte
Kongen at fortælle om sineHeltebedrifter illdlandet Men
snart fandt Kongen, at Einar var mindre opmerksom paa Fortællingen,
end passeligt kunde synes; den Gamle blev søvnig, lænede sig op til
Dynen og sov endelig ganske ind. Heri saa Harald en Fornærmelse
mod sig, som han hevnede ved at gjøre Einar paa en lidet passende
Maade latterlig for de Nærværende — en Fremgangsmaade, som for-
anledigede et nyt Brud mellem Høvdingerne, der kort efter havde Ei-
nars Drab til Følge 1). — Den anden Beretning angaar en islandsk
Sagamand ved Harale Hird· En Sommer, heder dest, kom en ung
og rask, men fattig Jslænding ved Navn Thorstein til Kongen og
bad ham om Understøttelse. Kongen spurgte, om han havde nogle histo-
riske Beretninger at fortælle (ef hann kynni ndkkura —fr08öi); han
svarede,« at han kunde nogle Sagaer. Kongen sagde da, at han vilde
tage mod ham i sin Hird; han skulde være der om Vinteren og stadigt
more Hirden ved sine Fortællinger (skemta avalt), hvo som bad ham
derom, naar man havde Lyst til at høre paa ham. Thorstein under-
kastede sig dette Vilkaar. Han blev snart yndet Af Hirdmcendene og
1) Formu. s. V1, 279,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free