Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 43«l
at Sagaerne om Magnus og Harald ere blevne mere sthkkeviis sam-
mensatte og ikke strax have fundet en Bearbeider, som fra første Haand
har kunnet forme dem til et sammenhængende afrundet Heelt. De ere
desuden i de fleste vidtløftigere Bearbeidelser, som nu ere tilbage, under
Nedskrivningen blevne overfvldte med en Mængde indskudte Smaafor-
tællinger om Islændinger, hvilke paa den Tid opholdt sig i Norge og
paa en eller anden Maade kom i Berøring med dem, Fortællinger, der
vistnok for største Delen ere. høist underholdende og oplysende»men som
dog i høi Grad forstyrre og afbryde Hovedberetningens Gang.
Kong Olaf Kyrres Negjering (1066——1093) frembød, som
bekjendt, ikke det Slags Begivenheder, ved hvilke Sagnet og Sagan i
hine Tider dvælede med Lyst. En Fredens Tid, som fremkaldte Or-
den og Velstand iLandets Indre, afgav intet righoldigt Emne for
Sagamændene. Olaf Kyrres Saga har derfor neppe nogensinde været
behandlet som et særskilt Heelt, men er fremstaaet som et nødvendigt
forbindende Led mellem de mere sagnberømte Kongers, hans Fader
Haralds og Søn Magnus’s Sagaer. Med Fortidens Saga har man
dog ogsaa under den fredelige Olaf syslet, og den har lydt ved hans
som ved hans Forfædres Hird. Dette sees deraf, at hans Skald
Stein Herdisessvn for Kongen sammensatte en historisk Drapa om
Olaf Trhggvessøn, hvilken forudsætter Gransken i og nøie Kjendskab
til denne Konges Saga1—).
Kong Magnus Barfods Saga (1093——1103) udmerker sig ved
en Livlighed og Nøiagtighed i Fortællingen, som ikke alene viser, at
den er fremgangen af Øievidners Beretninger, men ogsaa, at den meget
hastig er bleven formet til et Heelt. Den støtter sig til samtidige og
Kongen ledsagende Skaldes Kvad, men indeholder desforuden en Mængde
Omstændigheder, som aabenbare ikke ere hentede fra Skaldeverker, men
hvis Fremstilling har tilhørt det ubundne Sagn og samtidig maa have
antaget sin bestemte Form. Magnus’s Negjeringstid var rig paa Høv-
dinger, der nøie kjendte Kongen og hans Foretagender, og som maatte
føle sig opfordrede til at fortælle om hans Bedrifter, i hvilke de selv
havde deeltaget. Blandt disse kan nævnes følgende Lendermænd: den
vise Kale Sæbjørnssøn af Agder, som fulgte Kongen paa hans
1) See ovenfor S. 318.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
