Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Sagavidenskab og Sagaliteratiii··
Anledning ofte gaves til Berigtigelser, naar nogen af de Tilstedeværende
kunde give bedre Underretning om Et eller Andet, end Fortællereii.
Det er forresten høist sandsynligt, at den omtalte Islænding Hall-
dor Snorressøn har havt en vigtig Andeel i Sammensætningen af
Kong Harald Haardraades Saga, saadan som denne var i Omløb paa -
Jslandz thi Halldor synes at have overlevet Harald1), og det er vel
at merke, at den Thurid Snorresdatter, af hvis BeretningerAre
Frode siges at have øst Oplysninger om Norges Kongers Historie, var
en Søster af Halldor· Intet er vel rimeligere, end at Thurid har
foredraget, hvad hun havde lært af sin Broder, ligesaavel som det,
hun havde lært af sin kundskabsrige Fader Snorre Gode, der døde
103«l; og hvad hun lærte af Halldor, kan man af det forhen Anfprte
slutte nærmest har vedrørt Harald Haardraades og maaskee tillige hans
Formand Magnus den godes Historie. Thurid var ellers ingen-
lunde den eneste Kvinde paa Jsland eller i Norge, som befattede sig
med Sagafortælling. Vi skulle senere see, at Kvinders Udsagn oftere
paaberaabes i Sagaerne som Hjemmel for enkelte Beretninger.
De mange berømteSkalde, der levede paa Magnus’s og Haralds
Tid og besang deres Bedrifter, som Thjodolf Arnorssøn, Bøl-
verk, hans Broder, Arnor Jarleskald o. Fl., have ogsaa bidraget
meget til Bevaringen af hine Kongers Sagaer, der heelt igjennem for
en stor Deel støtte sig til deres Kvæder. At en Mængde Sagn om
disse Konger have været i Folkemunde, er aabenbart; med Hensyn til
Harald Haardraade siges det udtrykkeligt i flere Bearbeidelser af hans
Saga med følgende Ord: ,,Mange af hans (Haralds) Bedrifter ere
uskrevne, og Aarsagen hertil er deels vor Ukyndighed og deels det, at
vi ikke ville skrive vidnesløse Sagaer, om vi end have hørt saadanne
om ham. Det tykkes os bedre, at Noget siden bliver tilføiet, end at
man skal behøve at borttage, hvad forud er skrevet«2). Alligevel frem-
byder Magnus’s og Haralds Saga paa meget nær ikke den chronolo-
giske Orden, den Jævnhed, Sikkerhed og Overeensstemmelse i Beretnin-
gerne, som Sagaerne om Olaf den hellige. Grunden er udentvivl den,
1) Formu. S. V1, 251.
2) Formu. S. v1, 265; Snorre Har. Haardr. S. Kap. 36, samt i flere Be-
arbeidelser ganske ligelydende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
