Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamæ1id. 433
givenhed indtraf (1046), 15 Aar gammel, og han døde i Aaret 1095
omtrent 65 Aar gammel. Hans Sønnedatter Gudrid kunde da vel
være voren. Men da hun netop paaberaabes iThorgilsts Udsagn,
ikke hendes Fader eller Farfader, og Thorgils dog maa antages at
have indhentet Efterretningen i Gudbrandsdalen, siden han med egne
Øine havde seet Klenodierne, — saa bliver det rimeligt, at Gudrids
Fortælling skriver sig fra en Tid, da ikke alene Steigar-Thorer, men
ogsaa hans Søn Gudorrn allerede var død, altsaa sandsynligviis fra
det 12te Aarhundredes tidligere Halvdeel. Paa denne Tid maa vi
følgelig antage, at Thorgils Snorresson har levet og indsamlet
sine historiske Efterretninger i Morge. Vi kjende forresten Intet til
hans Levnetsomstændigheder. At han var en Jslænding, er sandsynligt, .
og at han har været en paa sin Tid høit agtet Sagamand, maa sluttes
af den Maade, paa hvilken han omtales. Da han nu behandlede de
norste Kongers Historie og indsamlede sine Efterretninger i Norge i
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, ikke længe efter Kong Magnus
Barfods Død, saa bliver der stor Formodning for, at denne Konges
Saga fra først af er bleven sammensat af ham. Den førnævnte
Vidkunii Ionsson levede endnu i 1138, og af hans Mund kunde saa-
ledes Thorgils ret vel hente Underretning om de Begivenheder, hvortil
Vidkunn selv havde været Øievidne«
Men Thorgils’s· Virksomhed som Sagamand har ganske vist ikke
strakt sig til Kong Magnus Barfods Historie alene. DetOvenanforte
viser klart, at han ogsaa maa have behandlet Magnus den godes
og Harald Haardraades Saga, da han i den netop paaberaabes som
Hjemmelsmand. Det er allerede bemerket, at disse Kongers Saga
bærer Præget af vel at være grundet paa samtidige Beretninger med
Hensyn til Enkelthederne, men ikke at have faaet sin faste Form som
et Heelt førend i et noget senere Tidsrum. Nimeligt er det altsaa,
at Thorgils Snorresson ogsaa har havt en Haand med idetteArbeide,
og at han er den første, der har foredraget Magnus’s og Haralds
Saga i dens fulde Sammenhæng og Udførlighed.
Vi have saaledes Grund til at ansee Thorgils Snorresfon
saa Kappen, men at han hørte Gudrid forsikkre, at hun havde seet Bollen i sin
Faders Eie. Denne Forskjel er imidlertid uvæsentlig.
R Kevser. Nordm. LiteraturiMiddelalderen 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
