Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
for en Sagamand, der har havt særdeles Fortjenester af Norges
Kongesaga i Tidsrummet fra Olaf den helliges indtil Magnus Bar-
fods Død, fra 1030———1103.
Sigurd Iorsalafarers og hans Brødres Saga (1103—113())
bærer overhovedet ganske det samme Præg som Magnus Barfods.
Den støtter sig for en Deel paa samtidige Skaldes Kvad og for en
Deel paa Beretninger, som den første Sammensætter upaatvivlelig har
- hentet fra Øievidner. Eet saadant paaberaabes udtrykkeligen. Det er
i Fortællingen om Kong Sigurds Adfærd, da han skilte sig fra sin
Hustru, Dronning Malmfrid, for at egte Cecilia. Kongen vilde holde
sit Bryllup med Cecilia i Bergenz men den derværende Biskop Magne
gjorde ham djærve Forestillinger herimod og forbød Kongen at fuld-
byrde sit Forsæt i hans Biskopsdømme. Da Biskoppen indfandt sig
hos Kongen for at fremføre sit Forbud, ledsagedes han af en Prest
ved Navn Sigurd, som senere selv blev Biskop i Bergenz og dennes
Udsagn anfører Sagaen som sin Hjemmel i Skildringen af Kongens
Vrede og Biskoppens Rolighed. ,,Saa sagde Presten Sigurd,« heder
det, ,,som da var hos Biskop Magne og senere blev Biskop i Bergen,
at Kongen syntes ham saa forfærdelig, da han hævede Sverdet og
hvæssede sine Øine paa Biskoppen, medens denne talede, at han næsten
ikke vidste af sig selv for Rædsel-’1). Sigurd var Bergens Biskop
allerede 1139 og døde før 1157. Før sidstnævnte Aar var altsaa Sigurd
Iorsalafarers Saga sammensat, og man feiler neppe ved at antage, at
dette allerede var skeet mange Aar forud, eftersom det viser sig —-
hvilket senere skal nærmere omtales — at ved Midten af Aarhundredet
Sigurds nærmeste Efterfølgeres Saga ikke alene var sammensat, men
endog ført i Pennen, og det som et særskilt Sagaverk, hvis Forfatter
ikke satte sig Behandlingen af den foregaaende Tids Historie som Maal
og følgelig vel maa have forefundet denne allerede ordnet i Sagaformx
Om Sammensætningen af Sigurd Jorsalasarers og Brødres Saga
ogsaa kan tillægges den før nævnte Thvrgils Snorressøn, maa vi lade
uafgjortz ganske usandsynligt er det ikke, da Thorgils meget vel kan
antages at have overlevet Kong Sigurd.
Sigurd Jorsalafarers Saga slutter Nækken af de norske
l) Fornm. s. v11, 172. Snorre Sigurd Jorsalaf. S. Kap. 39·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
