Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. , 435
Kongesagaer, som maa antages at have erholdt sin fuld-
stændige Form i detmundtlige Foredrag og i denne forud
givne Form at være optegnede. Fra hans Død af (1130) kan
den samtidig nedskrevneKongesaga regnes at begynde. Dette
falder, som forhen berørt, sammen med Fremblomstringen af den lær-
dere Historieforskning, i hvilken visse Islændinger fortrinlig udmerkede
sig. Men førend vi gaa over til at omtale det større Antal af
Sagamænd og Historiegranskere, hvis Navne nu frembyde sig for os,
maa vi for et Øieblik vende os til Island og dette Lands Saga.
Da den islandste Saga, som forhen sagt, ifølge Landets
Forholde maatte udvikle sig til en Familiesaga, saa flød heraf, at
Hjemmelen for hver enkelt Sagas Beretninger fortrinsviis maatte søges
inden den eller de Familiers Kreds, hvis Historie paa et enkelt Tids-
punkt eller gjennem en længere Tidsfølge Sagaen behandlede. Søn
havde her at beraabe sig paa Faders Udsagn, de yngre Lemmer af
Slægten paa de ældresz man behøvede overhovedet sjælden at ty til
nogen Personligheds Vidnesbyrd, der stod udenfor Familien, at søge
Hjemmel hos en saa at sige overordnet historiskAutoritet. Dette fandt
i alt Fald kun Sted, naar Begivenhederne vare af en i det hele Lands
Forholde indgribende Vigtighed. Idet hver Familie saaledes havde
sine Sagamænd, og disses Virksomhed i Sagaens Sammensætning
udentvivl sjælden strakte sig udenfor Familiekredsens Begivenheder, bleve
de i Egenskab af Sagamænd sjælden nævnte. Emnet var som oftest
let samlet og formede sig til Saga saa godt som af sig selv. Man
sporer derfor ide islandsle Familiesagaer liden Omhu for udtrykkelig
at angive Kilder og Hjemmelsmænd. Hjemmelen laa i Familietradi-
tionen selv; der spurgtes ikke om, hvilken Personlighed der havde givet
denne sin bestemte Form. Kun deres Navne bevaredes og hædredes
med Tillægget ,,hinn fr6öj«« eller den historiekyndige, der ved et
nøie Kjendskab til en Masse af enkelte Familiesagaer havde erhvervet
sig et Slags Overblik over disse, saaledes at de vare i Stand til at
bedømme deres indbyrdes Sammenhæng og af dem uddrage de i den
hele Samfundsordens Udvikling mest indgribende Træk
Som saadanne Sagamænd af en overordnet Anseelse nævnes med
Hensyn til Jslands Historie fra dets Bebyggelse og indtil den
28’«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
