Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
sætter Jslands første Bebyggelsestid til 874, bliver efter 1114. For-
resten er her vistnok i Angivelsen brugt et rundt Tal, saaledes at man
ikke ganske strengt maa holde sig til Aaret. Baade Udtrykket ,,mere
end« 240 Aar. og tillige Betragtningen af de Omstændigheder, der
efter al Sandsynlighed fremkaldte Ares Skribentvirksomhed, tale for et
noget senere Aar end det anførte Endnu til den nævnte Tid synes nemlig
det latinske Alfabet lidet eller slet ikke at være blevet benyttet paa
Jsland til Optegnelser i Modersmaalet. Nu fattedes i Aaret 1117
den Beslutning paa Althinget, at den islandske Lov skulde føres i
Pennen. Denne Beslutning synes igjen at have givet Anledning til en
Overveielse, om hvilke Bogstaver man skulde bruge ved denne Optegnelse:
de gamle Nuner eller de latinske Skrifttegn, og da man havde valgt
de sidste, om hvorledes disse skulde lempes efter det norrøne Sprogs
Fordringer. sHer tog man sin Tilflugt til den for sin skolelcerde
Dannelse bekjendte Are, og han i Forbindelse med en vis Thorodd
med Tilnavnet Nunemester istandbragte ogsaa virkelig et latinsk Al-
fabet, der bekvemt lod sig anvende paa Landssproget1). Jstandbringelsen
af dette Alfabet, hvori Are selv havde en virksom Haand, og udentvivl
ogsaa dets heldige Anvendelse ved Lovskrivningen, der skred rask frem
i de paafølgende Aar og snart fuldbragtes, maa antages hos Are
at have fremkaldt Lysten til ogsaa at anvende de nye Skrifttegni
Sagavidenskabens Tjeneste. Han begyndte, som det lader, med det Verk,
som endnu er os levnet under Navnet jslendingab6k, en kort Frem-
stilling af enkelte Hovedbegivenheder i Jslands Historie, chronologisk
bestemte og ligesom nærmest opstillede til et Slags Ledetraad for et
mere omfattende og kritisk Studium af de mundtlig forplantede Sagaer.
Dette Verk underkastede han, som han selv siger i Indledningen, en
kritisk Prøvelse af begge Islands Biskopper Thorlak og Ketil samt
den sagnkyndige Prest Scemund den frode. Dette kan ikke være skeet
før -1122, i hvilket Aar Ketil først blev Biskop Efter at have mod-
taget bemeldte Mænds Bemerkninger omarbeidede han siden Verket i
den Form, hvori vi nu besidde det, i hvilken Form det dog ikke blev
fuldendt før iAaret 1134 (da Gudmund Thorgeirsson havde været
Lovsigemand i 12 Aar2).
1) Sml. ovenfor S. 95 fg. 2) Kap. 10 (jslen(1. Sijguk 1, 17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
