Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 439
Af det Anførte maa vi slutte, at Are ikke har begyndt sin Virk-
somhed som historisk— Skribent før efter 1120, altsaa i en Alder
af over 50 Aar.
Den allerede omtalte jsleudjngab61;, der ogsaa benævnes Sohedæ,
er det eneste nu tilværende Berk, som med Bestemthed kan tillægges
Are. Sikkert er det imidlertid efter gamle og troverdige Opgifter, at
han har efterladt sig flere Skrifter i det gammelnorske Sprog, baade
vedkommende Jslands og Norges Historie. Saaledes antages med
god Grund, at han har lagt den første Haand paa det vigtige Verk
om Islands Bebyggelse, som kaldes Landnsmab6k, hvilket senere
til forskjellige Tider og af forskjellige Personer er blevet forøget og
bragt i den Form, hvori vi nu besidde det. Man har···endogsaa antaget,
at hans islendjngabdk eller Sohedas egentlig kun har været skrevet
som en Slags Indledning til hiint større Verk over Jslands Oldhi-
storie1). Endvidere omtales et skrevet Verk af Are, der benævnes
Æfi Noregs konunga d. e. de norske Kongers Levnetsløb. Om
Beskaffenheden af dette vide vi Intet med Sikkerhed. Man seer, at
senere Sagasamlere støtte sig til det især i chronologiske Bestemmelser,
men ingen Oplysninger gives om dets Form og Omfang. Tager man
Hensyn til hans Jslendingabok og den sandsynlige Beskaffenhed af
hans Landnamabok og herfra vil slutte til Beskaffenheden af hans
Verk om Norges Konger, saa maa man tro, at dette har været
kortfattet, og at det mest har havt Begivenhedernes chronologiske Ord-
ning til Øiemed: at det, ligesom hans Islendingabok for Jslands
Sagaer, har skullet tjene som et Slags Anviisning til et kritisk Stu-
dium af Norges Kongesagaer. ’
At Are, foruden med Udarbeidelsen af disse lærdere historiske
Berker, ogsaa har syslet med at nedskrive eller lade nedskrive vidtløftigere
Sagaer baade om Rorges Konger og om islandske Begivenheder efter
Sagamænds mundtlige Foredrag eller i den Form, hvori han selv i en
tidligere Alder havde lært dem af ældre Sagamænd, er høist sandsynligt,
ligesom og at disse skrevne Sagaer have udmerket sig ved en Nøiagtighed,
der gjorde dem høit anseede i Eftertiden. Men hvilke Sagaer dette har
været, vides ikke. Af norske Kongesagaer kunde man maaskee formode,
1) Finn Magnussen i Indl. til Grønlands historiske Mindesmærker 1. S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
