Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamcend. 443
Kampe og kjendte ligeledes alle andre Begivenheder-’1). Endelig beder
det i Anledning af Ivar Dyntas Drab, til hvilket Jvar Kalfssøn,
der siden blev Biskop i Ridaros var Øievidne: » Saa sagde Gudrid
Birgersdatter, Erkebiskop Ions Søster, til Erik Oddssøn; men hun
sagde sig at have hørt Biskop Ivar fortælle det«2). —- Af alt dette
seer man, hvorledes det forholdt sig med Erik Oddssøns Arbeide, at
dette nemlig var for en stor Deel nedskrevet efter forskjellige norske
Mænds og Kvinders Udsagn, og især efter Lendermanden Haakon
Mages, som maa antages at have dikteret Erik sine Beretninger i
Pennen· Denne Saga var altsaa i egentligste Forstand samtidig ned-
skreven Det er ikke klart, hvor stor en Deel af Norges Historie
den har omfattet Den har begyndt fra Sigurd Iorsalafarers Død
("1130), men om den har naaet lige til Kong Jnge Haraldssøns Død
1161, eller om den har sluttet tidligere, maaskee endog allerede med
Slaget ved Holmen Graa 1139, kan ikke med Sikkerhed bestemmes.
Heraf afhænger imidlertid for en Deel Bestemmelsen af Nedskrivnings-
tiden, hvilken dog i ethvert Fald neppe kan sættes synderlig senere end
1161· Oin Forfatteren, Erik Oddssøns, Levnetsomstændigheder vides
forøvrigt Intet; hans Hryggjars tykke er heller ikke bevaret, i det
mindste ikke aldeles i den Form, hvori han nedskrev det, skjønt det
vistnok er optaget med meget ubetydelige Forandringer i flere af de
større Samlinger af norske Kongesagaer.
Det er ovenfor berørt, at i Begyndelsen af Skrivekunstens An-
vendelse i Norge og paa Jsland til historiske Optegnelser Forsøg blev
gjort i begge Lande paa at hæve Latinen til Historiens Skriftsprog·
Disse Forsøg gjordes omtrent samtidig paa begge Steder, nemlig i den
anden Halvdeel af det 12te Aarhundrede, og ved Klos«termænd.
I Norge skrev nemlig ved denne Tid en Munk Thjodrek
(Theodorjous, dedrekr) en Norges Historie paa Latin, som han benævner:
,,Hist0ria de antiqvitate regum Norwagiensium·«· Den er Ved en
Prolog» tilegnet Nidarosis Erkebiskop Gystein (Augustinus). I denne
yttrer Forfatteren sig saaledes: ,,Jeg har anseet det Umagen verd
korteligen at optegne disse faa Ting om de norske Kongers Oldtid
(de antiqvjtate regum Norwagiensium, maaskee en Oversættelse af
l) Sammesteds Kap. 4· 2) komm. S. v11, 224.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
