Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Sagavidenfkab og Sagaliteratur.
,,æt’1 Noregs konunga«) og det saaledes, som jeg omhyggeligen har
kunnet udfritte det af dem, hos hvilke Mindet om disse Ting for-
trinlig troes at leve, hvilke vi kalde Jslændinger, og sont behandle
dette i sine gamle Digte.« Ozz længere henne i Fortalens ,,Sandheden
i denne vor Fortælling hviler ganske paa dem, efter hvis Beretning vi
have optegnet dette, fordi vi have skrevet, ikke hvad vi have seet,
men hvad vi have hørt-’ I det 13de Kap., hvor han omtaler de
forskjellige Efterretninger, der gaves om, naar og hvor Olaf den hellige
blev døbt, yttrer han sig saaledes: »Og det er intet Under, at Saadant
har hændet (nemlig at man har kunnet være i Uvished, om hvor han
var døbt) med Hensyn til Olaf i dette Land, hvor der ingensinde
har været Nogen, der har skrevet Fortidens Historie (nu11us
antiqvitatum scriptor), da Hieronymus skriver det Samme om Con-
stantin den store, at Nogle sige, at han er bleven døbtiBithhnien . . . ,
Andre i Constantinopel og atter Andre i Nom’«. Han slutter sit Verk
med følgende Ord: »Dette Lidet om vore Forsædre har jeg, efter Evne,
skjønt i en haard Stiil, omhandlet, idet jeg gjengiver ikke hvad jeg
har seet, men hvad jeg har hørt Derfor, hvis Nogen har
verdiget at læse dette, og det maaskee har mishaget ham, at jeg saaledes
har ordnet Begivenhedernes Følge, saa beder jeg, at han ikke beskylder
mig for Usandfærdighed; thi jeg har lært, hvad jeg har skrevet, af
Andres Beretning. Og han maa vide for vist, at jeg heller havde
ønsket en anden Fortæller af disse Ting end mig; men da dette ei
hidtil er lykkets, har jeg valgt mig heller end Ingen.«
Af disse Steder sees, at Thjodrek har skrevet sin korte Historie
efter mundtlige Beretninger, især af Jslændinger, og at han
ikke har kjendt noget ældre Skrift om Notges Historie.
DaBogen er tilegnet Erkebiskop Ehstein, der blev indviet 1161 og
døde 1188, maa den være skreven mellem disse Aar, rimelig ved 1180.
Historien, som er deelt i 34 Kapitler, begynder med Halfdan Svarte og
ender med Sigurd Iorsalafarers Død (1130). Forfatteren siger, at
han her ender sin korte Beretning, da han holder det for uverdigt at
overgive til Efterkommerne Mindet om alle de Forbrydelser og al den
skrækkelige Udaad, som siden er bleven øvet. Fortællingen i Thjodreks
Bog er iGrunden simpel og vel stemmende med Sagaernes Beretninger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
