Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
manna sögu1·. Man har kaldet det sigrip ak Noregs konunga sizgum
eller blot Agrip Arbeidet er, hvo der end har udført det, i mange
Henseender ufuldkomment, som man kunde vente det af et første Forsøg·
idenne Retning; men det var ogsaa kun en Forløber for flere Arbei-
der af samme Slags af langt større Verd, hvilke fremkom·i det næst-
følgende Aarhundrede.
Med det 13de Aarhundrede begynder egentlig den norrøne Historie-
forsknings og Sagaskrivnings Blomstringstid, og den Mand, paa hvil-
ken vi nu først maa fæste vor Opmerksomhed, er Jslændingen Snorre
Sturlassøn (s 1241). De vigtigste Træk af denne merkelige Per-
sonligheds Levnetslob ere allerede ovenfor fremhævede, hvor Talen var
om hans Andeel i den yngre Eddas Udarbeidelse og om hans Fortje-
neste af den norrøne Skaldekunst Her skulle vi betragte hans Virt-
somhed som Historiesorsker og Sagamand. Snorre tilbragte sin Barn-
dom og første Ungdom, som det lader fra sit 3die til sit 19de Aar
(1181——1197), iHuset hos den rige og anseedeHøvding Jon Lopts-
søn paa Gaarden Odde. Jon var en Sønnesøn af den bekjendte Sæ-
mund Frode og var Udentvivl i Besiddelse af de literaere Skatte, især
Historien vedkommende, som hans Farfader havde samlet, og som siden-
efter hans Fader og han selv havde forøget J Odde var nemlig af
Sæmund grundet et Slags Skole, som opretholdtes af hans Søn og
Sønnesøn, i hvilken Skole der vel hovedsageligen gaves Underviisning
i det, som hørte til den geistlige Dannelse i hine Tider, men ved Siden
heraf ogsaa Historien synes fortrinlig at være dyrket. Her blev Snor-
res Sands for Sagavidenskaben vakt, idet tillige Anledning var ham
given til at gjøre sig bekjendt baade med de ældre islandske Historie-
forskeres lærde Optegnelser, Nesultatet af deres Granskninger, og med
de Sagaer, som af dem eller efter deres Foranstaltning vare førte i
Pennen. At Snorre ikke lod Anledningen ubenyttet, viser hans senere
Virksomhed i Sagavidenskabens Tjeneste, og det udentvivl baade som
lærd Gransker, som flittig Samler og som smagfuld Sam-
mensætter. Om denne hans Virksomhed idet Hele vidner baade
den saa godt som samtidigeSturlungasaga, der meddeler saa mange vig-
tige Efterretninger om Snorres og hans hele Slægts, Sturlungernes,
politiske Liv, og de islandskeAnnaler, som almindelig benævnes Annales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
