Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamæ1id. 451
ikke Fortalerne til de forskjellige Bearbeidelser ligefrem sagde der; og
at disse Optegnelser for— en stor Deel ere foranstaltede af Kongen selv,
bliver der al Grund til at antage, efter hvad man veed om Maaden,
hvorpaa Karl Abbeds Arbeide blev til.
Blandt denne Tids Historieforskere maa vi ogsaa nævne den
orknøiske Biskop Bjarne Kolbeinsson (s 1223), der tidligere
(S. 328) er omtalt blandt Skaldene. Hans Digt Jomsvikinga-
drapa er nemlig et fuldkommen historisk Kvad, der forudsætter en nøie
Gransken af de gamle Sagnberetninger om Jomsvikingernes Tog til
Norge og om Slaget i Hjørnngavaag; og det er saa meget merke-
ligere, som de Beretninger, han følger, ikke ubetydelig afvige fra
dem, der synes at have været forhen bedst antagne paa Island Disse
Beretninger har han sandsynligviis samlet iNorge, hvor han som
Biskop var i 1195, 1208 og 1218; og de maa være befundne
meget paalidelige, da man seer, at flere af det 13de Aarhundredes
Sagasamlere have foretrukket dem for de øvrige, som vare i Omløb.
Da Orkneyingasaga, eller Sagan om de orknoiske Jarler, slutter hen-
ved 1220, kan der være Formodning for, at Biskop Bjarne har havt
Andeel i dens Sammensætning, om den end i den Form, hvori vi nu
have den, muligens er noget yngre end Bjarnes Levetid.
Det Opsving,. som Historieforstningen og Sagaftrivningen nu havde
taget baade i Norge og paa Jsland, fremkaldte vistnok de første Forsøg
paa at levere Verker, som i Sagasprog kunde give en sammenhængende
Oversigt over alle de norskeKongers Historie, der hidtil kun
var behandlet stykkeviis Den Udførlighed, hvormed de enkelte Kongers
Sagaer indtil Sverrer i Sagnet og ligeledes udentvivl nu i den skrift-
lige Optegning vare behandlede, passede ikke for et saadant Oversigtss
verk; dette maatte være mere kortsattet, maatte holde sig til Hoved-
begivenhederne og lade meget af, hvad de vidtløftigere Sagaer indeholdt,
reent fare eller i alt Fald kun berøre det løseligen. Det maatte i
Modersmaalet fremstille noget lignende af, hvad Thjodrek Munk havde
fortalt paa Latin. Af saadanne Verker have vi ogsaa eet levnet, der
synes at være sammensat henimod Slutningen af det 12te Aarhundrede,
nemlig en kort norsk Kongesaga, udgiven i Samlinger til det norske
Folks Sprog og Historie 2det Biiid og senere i 1.0de Bind af Forn-
29’«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
