Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 455
Snorres Sagaverk omfatter, saadant som det i Udgaverne almin-
delig fremstilles, den norske Kongecets Historie fra dens første mythiske
Oprindelse indtil Slaget paa Ne (1177), i hvilket Birkebenernes Hov-
ding, Eystein Meyla, tilsatte Livet. Der er imidlertid fremsat sterke
Sandsynlighedsgrunde for, at det ogsaa oprindelig har omfattet Kong
Sverrers og hans nærmeste Efterfølgeres Saga indtil Kong Haakon
Haakonssons Negjeringstiltrædelse (-1217)1). Hvad der udmerker det
fremfor alle andre sammenhængende Bearbeidelser af de uorske Konge-
sagaer, er den Skjonsomhed med Hensyn til Emnernes Valg og den
Smag med Hensyn til Sammensætningens Form, som overalt frem-
lyser. Snorre har vistnok paa Sagamændenes almindelige Viis i de
fleste Tilfælde optaget sine Forgjængeres Arbeider saa godt som ordret
og, hvor han har fundet noget Nyt at tilføie, oftest ogsaa der brugt
Sagnets egne Ord; han har aldeles ikke lagt an paa at udtale egne
Meninger og Domme om Personer ogBegivenhederz han har heller
ikke stræbt ved selvgjorte Vendinger og Bemerkninger at sammenknytte
de enkelte Sagastykker; i alle disse Henseender kommer i hans Verk
ingensomhelst Forfattereiendommelighed tilsyne; —- men alligevel frem-
træder denne i Heimskringla langt mere end i nogen anden nu bekjendt
Sagasamling, i Fortællingens jævne, velordnede Gang, i en smagfuld
Middelvei mellem trættende Vidtløftighed og dunkel Korthed, i en om-
hyggelig Varsomhed i Henseende til Optagelsen af Episoder og en vis
Lethed idisses Tilknytning til Hovedemnet, i Vortfjcerningen af det
sterkt Æventyrlige og af alt mod Velanstændigheden i høi Grad Stø-
dende, og endelig i den lette tydelige Still. Man sporer tydelig i det
Hele en overlegen historisk Aand, der har gjort sig til Herre over sit
Stof. Det være imidlertid hermed ingenlunde sagt, at Snorres Verk
gjør alle de øvrige Samlinger af norskeKongesagaer overflødige. Med
alle sine Fortrin, som et Heelt betragtet, staar Heimskringla i mange
Enkeltheder tilbage for de andre Sagasamlinger· Ikke at tale om, at
de mange Episoder (k)ætt.ir), som findes i flere af dem, skjønt de af-
bryde Fortaellingens jævne Gang, alligevel som oftest ere høist oply-
1) Finn Magnussen (Fort. til Formu. S. v111· p. x1—xv. 1x.p.v-—x111)
i Bemerkningerne angaaende den merkeltge Oldbog, der benævnes Eirspennil,
samt andre Oldboger, beuyttede ved Udgivelseu af 8de, 9de og tode Deel af
Formu. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
