Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
Den historiske Saga. Sagamaend. 407
Led af hans Æt. Om hans Søn Haakon, skjønt denne var viden-
skabelig dannet, ja selv Skribent, vide vi dog ikke, at han har beskjef-
tiget sig med eller opmuntret til historiske Arbeider; hans Negjerings-
tid (1202——1204) var ogsaa muligen for kort til at en saadan Stræben
fra hans Side kunde komme til at vække Opmerksomhed eller bære
store iøinefaldende Frugter. Men om Sverrers Sønnesøn Haakon
Haakonssøn (-1217—1263) derimod veed man, at han baade skjen-
kede den norrpne Literatur i Almindelighed stor Opmerksomhed, og at
han særligen yndede Norges Kongesaga Han havde norske Konge-
sagaer med i den Samling af norske og latinske Bøger, som ledsagede
ham paa hans skotske Dog, under hvilket han døde. I sin sidste Syg-
dom —— heder det — lod han først læse for sig Bibelen og latinske
Bøger-; men da han fandt det for anstrengende at følge og forstaa
Forelæsningen af disse, lod han læse for sig norrøne Bøger Nætter og
Dage, først Helgensagaer; da disse vare udlæste, lod han sig forelæse
Kongesagaen (konungatal) fra Halfdan Svarte og siden om alle Mor-
ges Konger den ene efter den anden. Da Kongesagaen (k0nungatal)
var læst lige frem til Sverrer, lod han-paabegynde Forelæsningen af
Sverrers Saga, og den blev nu læst Nat og Dag, saa ofte som han
vaagede. Henimod Midnat (mellem 14de og 15de Decbr. 1263) var
Læsningen af Sverrers Saga tilendebragt, og strax over Midnat døde
Kongen1). Denne Kong Haakons Smag for Fædrenelandets Historie
synes at have været deelt af flere samtidige norske Høvdinger; thi naar
det siges baade om Dagfinn Bonde, der var blandt Kongens indflydel-
sesrigeste Naadgivere i hans tidligere Negjeringsaar2), og om Skule
Jarl, at de vare store Velyndere af Islændingerne, saa er dette ganske
vist saaledes at forstaa, at det var i Egenskab af Skalde og især
Sagamænd og Historieforskere, at de yndede dem; Jslændingernes
Ny i begge Henseender var nemlig nu netop paa sit Høieste Vi have
seet, at allerede ved Udgangen af det 12te Aarhundrede Forsøg var
gjort paa at levere en norsk Kongesaga, der kunde give en kort Over-
sigt over Kongernes Historie lige fra Halfdan Svartes Tid. Det første
Forsøg havde store Ufuldkommenheden men man vedblev at arbeide i
1) Haakon Haakonssøns S i Flatpbogen·1«’oknm. S x,147——148 iVa-
rianterne. 2s) Sturl. S 1, 2, 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
