- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
461

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. Sagamænd. 461

af disse Tidender bleve fæstede i Mindet derved, at man opskrev dem,
strax efter at de vare nyskeede; og er Beretningen om dem ikke siden
forandret1).« Disse Ord underrette os om Styrmers Kilder i hans
Sverrers Saga og kunne maaskee betragtes som hans egne. Antager
man, at den noget forkortede Bearbeidelse af Sverrers Saga, som sin-
des i Oldbogen Eirspennil, er foranstaltet af Snorre, saa er der
al Grund til at tro, at Styrmers vidtløftigere Sverrers Saga, lige-
som hans Olaf den helliges Saga, har været blandt de Skrifter, som
Snorre benyttede ved sine Forarbeider til Heimskringla. Styrmer har
. saaledes utvivlsomt en ikke ringe Fortjeneste af Norges Kongesaga.
For Jslands Historie arbeidede han ogsaa, og hans Andeel i den af
Are og Kolskegg paabeghndte Landnamaboks videre Udførelse har efter
al Sandsynlighed været meget betydelig2).

Snorre Sturlassøn var ikke den eneste af Sturlungernes berømte
Æt, der udmerkede sig ved Sands for Saga og Sagaskrivning; flere
af hans Brodersønner lignede ham heri.

Sturla Sighvatssøn er allerede ovenfor nævnt som den, der,
ifølge Sturlungasaga, lagde megen Bind paa at lade skrive
Sagabøger efter de Bøger, som Snorre sammensatte Sturla var en
Søn af Snorres ældre Broder Sighvat Sturlassøn. Han var en
tapper og duelig, men ogsaa meget ærgjerrig Mand. I de store Kampe
mellem Islands· Høvdinger optraadte han meer end een Gang siendtlig
mod sin Farbroder Snorre, og medens denne iNorge søgte Skule
Iarls Venskab, holdt Sturla sig meer paa Kong Haakons Side3).
I 1232 drog han til Norge, hvor han blev vel modtagen af Kongen,
og i Begyndelsen af det paafølgende Aar begav han sig som Pilegrim
over Danmark og Tydskland til Nom Han kom tilbage til Norge
1234 og lovede nu Kong Haakon før sin Hjemreise at udføre, hvad
Snorre engang havde lovet, men ei fuldbragt, nemlig at bringe
Jsland under det norske Kongedømme. Herpaa begyndte han vir-
kelig at arbeide med Iver, men ogsaa med en Voldsomhed, som snart
bragte de fleste af Islands Høvdinger til at forene sig mod ham og
hans Fader Sighvat. Det kom til et Slag mellem begge Partier

1) Formu. S. v111, 5. 2) F. Magnusfen i Indl. til Gronlands hist.
Mind. 1, S. 22· s) stuk1. s. 1, 2 S. 147.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free