Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 465
store Fortjenester, og han har det ikke mindre af Islands Historie.
Han synes at have bearbeidet og forøget den vigtige Landnamabok1),
og det er vist, at han har havt en stor og udentvivl den væsentligste An-
deel i Sammensætningen af det store historiske Verk, som almindelig
benævnes Sturlungasaga. I denne Henseende giver Sagaen selv
et merkeligtVink, idet den siger: »De fleste Sagaer, handlende om Be-
givenheder her paa Jsland, vare skrevne før Biskop Brand Sæmunds-
søns Død (-1201); men de Sagaer, der omhandle senere Begi-
venheder (k)æ1- sizgur er sidan haka gizrzt) bleve kun lidt
skrevne svaru lirt ritadar), førend Sturla Skald, Thords-
søn, foresagde wang fyrir) Islendingasagaerne (jslen—
dinga sdgur), og havde han dertil Underretning (vjsindj) af khndige
skr6öu1n)Mænd, som levede i hans tidligere Dage, og tildeels ogsaa af
Breve, som vare skrevne samtidigen med dem, om hvem Sagaerne handle.
Mange Ting kunde han selv see og høre-, som tildroge sig ihans Dage;
’ thi han var en anseelig, god, klog og maadeholden Mand, djærv og
oprigtig. Lade·Gud ham nu have Løn derfor bedre end Nos2).«
Ved disse jslendjnga svgur, hvilke Sturla siges at have foresagt
d. e. dikteret i Pennen, kan intet Andet forstaaes end Sturlungasaga
selv, i hvilken mange mindre Sagaer ere optagne og paa en Maade
sammensmeltede. Sturlungasaga, saadan som vi nu have den, har vist-
nok erholdt adskillige Tillæg efter Sturlas Dage ——k man behøver blot
at merke sig, at Sturlas Død der omtales; men Jndholdets væsent-
ligste Deel og rimeligviis ogsaa Ordningen af det Hele, naar undtages
enkelte Slutningssthkker, skriver sig fra Sturla.
Sturla Thordsson var den sidste Sagamand, som syslede med
Optegnelsen af Norges samtidige Saga. Med ham og hans Ar-
beider forstummer denne ganske; thi Annalernes magre Underretninger
om de følgende Tider kunne, skjønt tildeels maaskee samtidige, ikke be-
tragtes som Saga og have heller ikke været betragtede som saadan.
Men uagtet den historiske Sagas Blomstringstid med Sturla kan an-
sees for at være sluttet i Norge og tildeels ogsaa paa Island,
saa vedblev man dog endnu paa begge Steder at sysle med Samling
1) F. Magnusfen i Indl. til Grønl. hist. Mindesmærker 1, 31· 2) Sturl.
s. 1, 1 S. 107.
R. Kepser· Nordm. Literatur i Middelalverken-’ 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
