Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
og tildeels Ordning af Fortidens historiske Levninger, samt med Af-
skrivning og Omarbeidelse af de ældre Sagaskrifter. Endnu var Saga-
videnskaben sen Stund et yndet Studium ogsaa i Morge, men Studiet
viiste sig sikke længere frugtbart i nye Frembringelser
Blandt de Mænd, som efter Sturla have arbeidet i Sagaviden-
skaben, maa først og fremst nævnes Hank Erlendssøn. Denne var
paa "fædrene Side af norsk Slægt, men paa mødrene af islandsk. Hans
Fader var Hr. Erlend -Olafssøn, kaldet den sterke eller den digre, der
igjen havde en norsk Fader, men en islandsk Moder. Erlend, som alle-
rede i 4283 findes benævnt Herre og følgelig da var Nidd·er, skom
under Kong Magnus Haakonssons Regjering (1278) til Jsland som
Kongens Befuldmægtigede og viiste sig virksom ved Indførelsen ’af den
nye Lovbog. Han var en Tid Lagmand paa Jsland og havde fra
4290 af Vestfjordene som Syssel. Han døde, som det lader, paa
Jsland 1312. Hauk Erlendsson omtales allerede som Lagmand paa
Jsland 1294 og maa altsaa vel antages at være født i det Seneste
henved 1270. Fra Aar 1299 af finder man ham jævnligen iNorge,
hvor han havde Eiendomme ligesaavel som paa Island, og hvor han
flere Gange beklædte Lagmandsembedet i forskjellige Lagdømmer. Til
Jsland sendtes han flere Gange i vigtige Erinder og beklaedte ogsaa
der, som det lader, gjentagne Gange Lagmandsembedet. I 1304 sin-
der man ham benævnt Herre; da var han følgelig Nidder Fra 1309
af nævnes han oftere i gamle Brevskaber blandt Kongens Raadgivere.
I 1319 var han blandt de norske Herrer, som afsluttede Overeenskom-
sten mellem Norge og Sverige i Anledning af Magnus Erikssøns An-
tagelse til begge Nigers Konge. Han døde 1334, som det synes,i
Bergen. Det -Verk, som især har grundetHauks Rygte som Historie-
forster og Sagamand, ser hans Bearbeidelse af Landnam»abok, hvor-
ved den sidste Haand lagdes paa dette vigtige og merkverdige Skrift. An-
gaaende hans Virksomhed i denne Henseende giver den Bearbeidelse af
Landnamabok, som bærer hans Navn, idet den almindelig benævnes
Ha-utsbo—k, følgende Oplysning: »Nu er det gjennemgaaet, hvorledes
Landet Paa Island er taget i Besiddelse (m"1 er yErkarit sukn -land—
nHim bau er verit hafa ei jslandi) efter det, som historiekyndige (fr(«)öi1«)
Mænd have skrevet, først Are Prest den frode, Thorgilssøn, og Køl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
