Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 1. Norske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Norfke Sagaer. 475
viist-, at- dens norske Kongesaga, som bærer hiint Navn, maa ansees for
den berømte Snorre Stugrlassons Verk· De Egenskaber, som udmerke
den fra de øvrige Kongesagaer, ere ogsaa allerede forhen berørte,
ligesom Formodninger ere fremsatte om Maaden, hvorpaa den er bleven
til. Vi— have her kun ast betragte dens Indhold noget nærmere og tale
lidt oni« dens Kilder-. Verket begynder med en Fortale, i hvilken
der for en Deel gjøres Rede for Beretningernes Hjemmel· Angaaende
denne Fortale er det ovenfor bemerket, at den gjensindes næsten ordret
i visse Bearbeidelser as Olaf den helliges Saga-. Det er uvist, hvor-
ledes det egentlige Forholsd hermed er, om Snorre er den oprindelige
Forfatter af Fortalen, eller om denne er sammensat af en ældre Sa-
gsamand og fra hani· gaaet over baade i Heimskringla og i Olaf den
helliges Saga; der er vist ikke faa Grunde, som kunne-tale for det
Sidste. Den første Plads i selve Sagaverket indtager Ynglingasaga
eller Beretningen om ’Ynglingernes Kongeæt, fra hvilken de norske
Enekonger stammede, lige fra denne Æts mythiske Oprindelse indtil
Kong Nøgnvald Olafssøn, den sidste Fylkeskonxze paa Vestfold, Halfdan
Svartes Brodersøn, hvilken levede ved 85(). Denne Beretning om
Ynglingerne er ganske egen for Heimskringla og findes ikke i nogen anden
norsk Kongesaga. Det er sandsynligt, at Snorre har ladet denne fra
først af nedskrive efter mundtlige Sagn, der fra ældgammel Tid vare
knyttede til Thjodolf af Hvins Kvad ·Ynglingatal, der opregnede Kong
Nøgnvald Olafssons Forfædre i30 Led med Tilføielse af enhvers
Dødsmaade-. Den Deel af —Ynglingasaga, som behandler Ynglingeættens
Historie, kan saaledes- ssisges i- Hovedsagen at skrive sig fra Thjodolf,
skjønt Snorre vel i enkelte Stykker kan have forøget den med Sagn,
som han muligen kan have hørt under sit Ophold i Norge og Sverige
ved Aar 1219.
Meii« med de første Kapitler af Sagaen forholder det sig udentvivl
paa en anden Maade Det er nemlig først med det 14de Kap., med
Beretningen om Fjolner, —Yngve-Freys «Søn, at den egentlige Ynglin-
gasaga begynder; de foregaaende 13 Kapitler handle om Odins og
Asernes Jndvandring i Norden Denne Jndledniiig til sYnglingasaga
er’ aabenbare ikke andet end en lærd historisk Udtolkning af Asatroens
Myther, som uden al Tvivl maa tilskrives Snorre selv, og hvori han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
