Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 1. Norske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Torfaens paa Grund af det gamle nu tabte Pergamenthaandskrifts
Skjønhed. har benævnt Fagrskinna Vi have her atter for os en
Saga, der aabenbare er sammensat for at levere en Oversigt over hele
den norske Historie indtil Kong Sverrers Fremtræden (l177). Denne
Saga er os egentlig levnet i tvende indbyrdes noget forskjellige Bear-
beidelser, af hvilke den ældre synes at være istandbragt omkring 1220
—122·5, den yngre efter 1225, men neppe senere end 1250. Den
ældre er bleven mest fuldstændig bevaret, dog ikke ganske uden Huller.
Fagrskirina har mange Fortrin fremfor det ældre Agrjp· Fortællingen
er vel temmelig fragmentarist, men dog bedre sammenheftet end i det
sidstnævnte Udtog; Sproget er ogsaa med al sin Korthed mere flydende,
og en betydelig Mængde Skaldestytker ere indtagne til Hjemmel for
Beretningerne. Denne vigtige Saga er ikke alene sammensat og fra
først af nedskreven i Norge, men de gamle Pergamenthaandskrifter
af den, som endnu ved 1700 fandtes, have ogsaa været skrevne iNorge,
— det af den yngre Bearbeidelse ved Midten af 13de Aarhundrede,
det af den ældre i den tidligere Halvdeel af det 14de· Sagan begynder
med Kong Halfdan Svarte og slutter, som allerede forhen sagt, ved
Aar 1177. Om den er nedskreven efter mundtlige Frasagn alene, eller
om Sammensætteren har haft vidtløftigere skrevne Kongesagaer for sig,
af hvilke han har gjort Uddrag, lader sig neppe afgjøre; saameget er
imidlertid vist, at dens Indhold ingensteds med Bestemthed tyder hen
paa skriftlige«Kilder. Af Fagrskinna have vi en meget god Udgave,
besørget af Munch og Unger1).
Heimskringla. Dette Navn er, som saa mange andre Navne
paa Samlinger af norske Kongesagaer, egentlig af Torfceus bleven
tillagt en vis Oldbog, og det er i dette Tilfælde ikke hentet fra en
eller anden ydre Beskaffenhed ved Bogen, men fra Begyndelsesordene i
dens egentlige Sagaberetning, nemlig: »S»in er sagt, at kringla
hejmsins o. s. v.« d. e. »Saa er sagt, at Verdens Kreds
o. s. v.« Torfæus kalder oftest Bogen blot Kringlaz sideii er Heims—-
kringla blevet det almindelige Navn og er overført fra den enkelte
Oldbog paa alle andre af samme Indhold. Det er allerede ovenfor
1) Christiania 1847. 8. See videre om denne Kongefaxga iFortalen til denne
Udgave samt i Müllers Sagabibl. 111, S. 434——437.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
