Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 1. Norske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga· Norske Sagaer. ·477
var af Munkene Gunnlaug og Odd nedskreven paa Latin. Snorre har
aabenbare havt begge disse Munkes Arbeider for sig, enten i latinst
Original eller snarere i norsk fri Oversættelse, og han har taget af
hver især det, som forekom ham det paalideligste, og som bedst svarede
til Planen i hans Verk. Imidlertid har maaskee netop denne Sam-
menstobning af tvende indbyrdes uafhængige ældre Bearbeidelser af
Sagan bevirket, at Snorres Arbeide her er blevet mindre heldigt, —,
ikke med Hensyn til Formen, hvilken her ligesom overalt i Heimskringla
maa ansees for ypperlig, men med Hensyn til selve Emnet. Der findes
nemlig i Olafs Saga ved nærmere Granskning Feil i Tidsfølgen og
visse Modsigelser i Beretningerne, som gjøre, at man her, maaskee
meer end paa noget andet Sted i Heimskringla, maa anvende Forsig-
tighed ved Benyttelsen. — Iarlerne Eriks og Sveins Historie
(1000—t()’14) udgjør intet selvstændigt Heelt; deels danner den et
Anhankz til OlafTryggvessons Saga, deels er den indflettet i den paa-
følgend,e, nemlig Olaf den helliges. Denne udgjør i Heimskringla
et selvstændigt Heelt og er behandlet med særdeles Omhu; den frem- (
byder en Omstændelighed i Beretningerne og en Noiagtighed i Tids-
følgen, der neppe kunde være bedre, om end Sagaen var samtidig ned-
skreven Disse Egenskaber har den dog for en stor Deel tilfælles med
de fleste andre nu tilværende udførligere Bearbeidelser af Olaf den
helliges Saga· Den sandsynlige Grund hertil er allerede tilforn paa-
peget, nemlig at Olaf den helliges Saga er bleven strax efter Kongens
Død sammensat i mundtligt Foredrag af en samtidig og nøie under-
rettet Sagamand, rimeligviis den før nævnte Thorgeir Afraadskoll,
og har holdt sig saa godt som aldeles uforvansket i den mundtlige
Overleveting indtil den, maaskee allerede af Are Frode eller paa hans
Foranstaltninks, er bleven ført i SPennen — Svein Knutssons
Historie (·1030———1035) er atter kun behandlet som et Anhang deels
til Olaf den helliges, deels til Magnus den godes Saga, og der sindes
heller ikke noget Spor til, at den nogensinde har udgjort et selvstændigt
Heelt. —Magnus den godes og Harald Haardraades Sagaer
have sandsynligviis lige fra deres første Sammensætning som et Heelt
været satte i den nøieste Forbindelse med hinanden indbyrdes; dertil
gav Kongernes Fællesstyrelse i 1046———tl·»47 maaskee nærmest Anled-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
