- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
486

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 Sagavidenskab og Sagalitetatnr.

Jslands Historie, vare nedskrevne før 12001), og deraf slutte, at de
allerede- længe før vare formede i det mundtlige Foredrag; men hvilke
tidligere og hvilke sildigere, lader sig kun afgjøre ved et temmelig upaa-
lideligt Skjøn, støttende sig til Tone, Sprog og tildeels til fore-
kommende Slægtregistere· Skjønt altsaa i den følgende Opregning
et Slags chronologisk Orden er efterstræbt, maa dog denne ingenlunde
ansees for afgjørende sikker. Det maa ogsaa bemerkes, at da de is-
landske Sagaer staa i ringe indbyrdes Forbindelse og kun sjælden danne
større sammenhængende Rækker, men deres Antal alligevel er meget
stort, — saa vilde en Opregning og Beskrivelse af dem alle her lede
til for stor Vidtloftighedz vi maa derfor indskrænke os til at omhandle
de vigtigere. «

JSpidsen maa skilles Are Frodes islendjngab6k, som det
ældste Verki den egentlige islandsle Historiograsi, fuldendt, som før
er viist2), ved 1134· Det indeholder en kortsUdsigt over Jslands
Historie fra Landets Bebyggelse og indtil Forfatterens egen Levetid.
Det dvæler længst ved enkelte for det hele islandske Statsliv vigtige
Begivenheder, nemlig Grundlæggelsen af den almindelige islandste Lov
og af det for hele Landet fælleds Althing, samt Judforelsen af Chri-
stendommen. Forresten opholder det sig især ved Fastsættelsen af visse
chronologiske Bestemmelser og slutter med et Ættetal, som opregner
Ares Forfædre fra ,,«Yngve Tyrkekonge« igjennem 37 Led, og.
ender med de Ord: ,,men jeg heder Are«. Det Udtryk, som i dette
Ættetal bruges om —Yngve, idet han kaldes Tyrkekonge, er mer-
keligt, da det med Bestemthed antyder, at den historiske Fortdlkning
af de gamle Asamyther allerede paa Ares Tid var i fuld Gang, og
at denne Historiegransler hyldede Meningen om Asernes historiske Til-
værelse og Nedstamning fra Trofa; thi Tyrker er her ikke Andet end
en Fordreielse af Teukrernes Navn. Man seer saaledes, at den
Fortolkning af Asamytherne, som er fremsati Prologerne og Epilogerne
til den yngre Eddas første Deel, i sit Hovedindhold er gammel og
ældre end baade Eddas Sammensætning som et Heelt og Snorres til-
syneladende mere rimelige Fortolkning iHeimskringlas Ynglingasaga

1) See ovenfor S 465. 2) Ovenfor S. 438

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free