- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
487

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. Jslandske Sagaer. 487

Sproget i Ares Islendingabok maa udentvivl betragtes som den ældste
norrøne Prosa, der er os levnet i Bøger1).

Nærmest i Ælde efter Ares Verk kunne maaskee regnes Piger-
Styrs Saga og ’den dermed i nøie Forbindelse staaende Heidarviga
Saga (Sagaen om Kampen paa Heden), hvilke omhandle islandske
Begivenheder i Landets vestlige Fjerding fra den anden Halvdeel af det 10de
og første Halvdeel af det 11te Aarhundrede. Af den førstnævnte Saga
har man blot en nyere Jndholdsangivelse, da Originalslriftet opbrccndtei
1728. Sagaerne ere forresten hverken af stort Omfang eller merkelige paa
Grund af de Begivenheders Vigtighed, som de omfatte; men ligesom de
begge indeholde mange for Oldtidens Liv charakteristiske Træt, saaledes
udmerker ogsaa Heidarvigasaga sig ved et meget alderdomsagtigt Sprog2).

Njaals Saga er altid medrette bleven regnet blandt de for-
trinligste, ja af Mange for den første af alle islandske Sagaer. Den
fortæller Begivenheder i Jslands sydlige Fjerding fra det 10de og
Begyndelsen af det 11te Aarhundrede, idet Hovedbegivenhederne falde
omtrent mellem 970 og 1017. De Familier, hvis Historie den behandler,
vare blandt de anseeligste paa »den Tid, og deres Skjebne af den
Beskaffenhed, at den baade vakte Opsigt og var indgribende iflere
offentlige Forholde. Sagaen dreier sig egentlig om tre Hovedpunkter,
nemlig først om den tappre og ædle Helt Gunnar af Hlidarende,
hans Bedrifter og voldsomme Død; dernæst om den kloge, lovkyndige
og høit anseede Njaal og hans Sønner, deres Bedrifter og sørgelige f
Gudeligt, da de alle bleve indebrændte af deres Fienderz endelig om de
Familiefeider og Thingstridigheder, hvortil Njaals og hans Sønners
Drab gav Anledning. Sagan er høist belærende og underholdende
og den fortællendeStiilypperlig. Den maa ganske sikkert regnes blandt
de Sagaer, som tidlig have modtaget sin bestemte Form, og maa have
været blandt de første, der ere blevne førte i Pennen, rimeligviis ved
Midten af det 12te Aarhundrede3).

1) [Udgiven i den ældre Samling af jsleudinga svgur (Kbhavn 1829——30), 1ste
Vind, og i den yngre (Kbhavn 1843———47), ligeledes i 1ste Bind, og særskilt i flere
ældre Udgaver.] 2) [Begge udgivne i js1. siigur, i den ældre Samlings 1ste
og den yngre Samlings 2det Bind.] s) [Udgiven særskilt, Kjøbenhavn 1772.
4. Latinsk Oversættelse ved den arnamagnæanske Kommission. Kbhavn 1809. 4«
dansk af N. M. Petersen i Historiske Fortællingex om Jslaendernes Færd hjemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free