Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Sagavidenskab og Sagaliteraiur.
Finnboge Nammes (den sterkes) Saga er bedre fortalt og
mere underholdende end de to nærmest forud nævnte, men den er dog
ligesom disse udsmykket med mange æventyrligeTilsætninger, hvilke for-
mindske dens historiske Verd. Begivenhederne, som den fortæller, til-
høre det 10de og Begyndelsen af det llte Aarhundrede 1).
Med Hensyn til Gretters Saga og alle de følgende opregnede er
der al Grund til at formode, at de vel ere formede, maaskee endog
førte i Pennen før 1200, men at de senere have erholdt adskillige Til-
sætninger, ja ere blevne saa godt som ganske omarbeidedez og i disse
senere Bearbeidelser ere de komne til os. Dette gjælder dog Svarf-
dølasaga, Floamannasaga og tildeels Finnboges Saga i langt høiere
Grad end Gretters, Gisle Surssons og Hørds.
Viville ikke opholde os ved de islandske Sagaer, der muligen
kunne være optegnede før 1200, men som enten i sit Emne ere ubety-
delige eller bære Præget af fuldkommen historisl Upaalidelighed. Vi
gaa derimod over til at betragte dem, som ere sammensatte og optegnede
efter det ovennævnte Tidspunkt
Her møder os først Landnamabok, som egentlig ligesaavel til-
hører Tidsrummet før, som det efter 1200. Den er nemlig fremstaaet
som en Frugt af forskjellige Historiegranfkeres Arbeide gjennem et Tids-
rum af næsten 200 Aar. Den er, som allerede forhen omtalt, paa-
begyndt af Are Frode og Kolskegg Frode i den tidligere Deel af det
12te Aarhundrede, henved 1130; den er fortsat og udvidet af Styr-
mer Prest og Sturla Thordsson i det 13de Aarhundrede og har, som
det synes, omtrent til samme Tid været bearbeidet af en vis Markus
af Mel, ensFrænde af Sturlungerne; den er endelig senest bearbeidet
af Hauk Erlendsson i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede De
gamle Haandstrifter af Bogen, som endnu ere til, oplyse i flere Hen-
seender de forskjellige Bearbeidelsers indbyrdes Forhold2). Dette mer-
Bind, og oversat i Uddrag af N. M. Petersen i Hist. Fort. om JsL Færd, 4de
Bind; Floamannasaga er udgivet af Th. Moebius og G. Vigfusson i Forn-
8ögur. Leipzig 1860. 8.]
l) [Udgiven med Vatnsdolasaga af Werlauff, Kbhavn 1812, 8; oversat i N.
M. Petersens Hist. Fort. om Jsl. Færd, 4de Bind.] »
2) Alt dette er fortrinlig udviklet i F. Magnusens indledende Undersøgelse i
Gronlands historiske Mindesmcerker 1, S.1—71, hvormed kan jevnfores jsleudjnga
sizgur 1 (1843) Fortalen, og Miillers Sagabibliothek l, 225s—·—229.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
