Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Sagavidenskab og Sagaltteratur.
søgte Island i det ovennævnte Tidsrum, isærffra 1200——1280, og
droge Landets Underkastelse under Norges Konge efter sig, ere i Stur-
lungasaga skildrede i de mest levende Farver og med stor Upartiskhed.
Den aabner et klart Indblik i den istandske Samfundsordens store
Brøst, i Statslivets og Familielivets Udartning i den islandske Fri-
stats sidste Tider, og den giver derhos høist verdifulde Bidrag til
Oplysning af Norges Historie. Hvad den, sammenlignet med de ældre
Familiesagaenmangleri episk-poetisk Skjønhed, opveies fuldelig ved dens
historiske Nøiagtighed· Sagan er almindelig iHaandskrifterne inddeelt
i Afsnit (k)ættir), i de fleste i 10· Det første omhandler de Tvistig-
heder, som i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede fandt Sted mellem
Hovdingerne Haflide Maarss«øn og Thorgils Oddessøn, hvilke bragte
næsten hele Island i Bevægelse. I det andet Afsnit begynder egent-
lig Sturlungernes Historie med den saakaldte Hvamm-Sturlas,
Snorre Sturlassons og Brødres Faders, Bedrifter. I de følgende
Afsnit spiller for største Delen Sturlungernes Æt Hovedrollen gjennem
flere Generationer. Sagaen er, saadan som vi nu have den, aabenbar
et Verk af flere Sagamænds Arbeide; dog maa man efter Sagaens eget
Opgivende, som ovenfor er omtalt, antage Sturla Thordssøn for Hoved-
manden ved dens Sammensætning. En eller flere senere Bearbeidere
(Munken Thorstein Snorressøn) have, som det lader, forøget Sturlas
Berk ved at indskyde Beretninger om Høvdingen Gudmund Dyre, der
levede ved 1200, og om Biskop Gudmund den gode afHole, der døde
1237, hentede fra særegne Sagaer om disse Mænd, og ved at tilføie
de Beretninger om Sturla Thordssøns seneste Levnetsbegivenheder, som
findes ved Sagaens Slutning. Uagtet saaledes Sturlungasaga egentlig
er sammensat før 128(), faa har den dog neppe erholdt sin nuværende
Form før i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede 1).
J nær Forbindelse med Sturlungasaga staa tvende mindre, jævn-
aldrende og samtidige Sagaer, nemlig Aaron Hjørleifssøns og
Nafn Sveinbjornssøns Sagaer. Begge de Personer, hvis Hi-
storie udgjør deres Emne, levede i det 13de Aarhundrede, vare ind-
viklede i Sturlungernes Kampe og ere omtalte i Sturlungasaga. De
1) [Udgiven ved det islandske Literatnrselskab i Kjøbenhavn 1817——1820 i 2
Bind. 4.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
