Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Jslandske Sagaer-. 497
ovennævnte Sagaer kunne saaledes paa en Maade betragtes som Sup-
plementer til denne, idet de udførligen skildre Begivenheder, som den
mere løseligen berører· Begge indeholde ikke uvigtige Oplysninger til
Norges Historie og Livet i Norge under Haakon Haakonssons Regn-
ring. De have været sammensatte før Udgangen af det 13de Aarhun-
drede og have været benyttede, om ikke af Sturlungasagas første Sam-
mensætter, Sturla Thordssøn, saa dog af den senere Bearbeider af
dette Vert. I lignende Forhold til Sturlungasaga staar ogsaa Sagaen
om Biskop Gudmund Aresføn den hellige (Biskop i Hole
1203—1237), hvoraf flere Bearbeidelser findes1).
Biskop Arnes Saga kan paa en Maade betragtes som en
Fortsættelse af Sturlungasaga, skjønt den ikke er udarbeidet i dette be-
stemte Øiemed. Den fortæller den skaalholtske Biskop Arne Thorlaks-
søns Historie fra hans Fødsel 1237 til hans Død 1298. Da Biskop
Arne var en saare udmerket Personlighed i sin Tid, der øvede en mæg-
tig Indflydelse paa sit Fædrenelands Anliggender i det nærmeste Tids-
rum efter Foreningen med Norge og desuden stod i Forbindelse med
alle de mægtigste daværende geistlige og verdslige Høvdinger i Morge,
saa er det naturligt, at hans Historie maa være af Vigtighed, især da
den for en stor Deel strækker sig ind i et Tidsrum, hvor Sagaen for-
øvrigt slipper· Sagaen er udførlig og høist oplysende for Norges
Historie under Kongerne Magnus Haakonssun og Erik Magnusføn
(1263——1299). Skjønt den behandler en høitstaaende og hierarchisk-
sindet Geistligs Levnetsløb og efter al Sandsynlighed er skreven af en
Geistlig, der har staaet i nær Berørelse med ham,saa maa den dog i det
Hele betragtes som en temmelig fordomsfri og upartisk Fremstilling af
Tidens Begivenheder. Da ved dens Slutning Vist-op Arne Thorlaks-
søns Eftermand i Embedet,Arne Helgessøns, Død omtales, hvilken ind-
traf 1320, saa maa det antages, at Sagaen, idetmindste i den Form, hvori
vi nu have den, er nedskreven efter dette Aar. Den bærer forresten
fuldkommen Præget af en samtidig Saga, hvis Forfatter har havt de
nøiagtigste Underretninger med Hensyn til det ham foreliggende Emne2·).
1) [Alle disse Sagaer ere udgivne iBiskupa skzgur, 1ste og 2det Bind·]
2) [Udgiven i det islandske Literaturselskabs Udgave af Sturlungafaga, 2det
Vind, og i Biskupa sögur, 1ste Vind.]
R Kevfer. Nordm. Literatur i Middelalderen. 32»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
