Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 18 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
holdning. Geistligheden ansaa det naturligviis for sin Pligt at befordre
deres Udbredelse og betragtede det som en af de mest fortjenstfulde
Sysler at overføre dem i Modersmaalet fra Latinen eller andre
fremmede Sprog, deels iOversættelse, deels i friere Bearbeidelse. Der
fremstod ogsaa snart efter de udenlandske Mønstre Beretninger om de
Personer blandt Nordmændene selv, som enten Folketroen paa egen
Haand eller Biskoppernes og Pavens Magtfuldkommenhed optog i Helge-
nernes Række, og Helgensagaen kom saaledes- hastigen til at udgjøre
en rig og høit anseet Green af den norrøne Sagaliteratur.
At denne Klasse af romantiske Sagaer endnu langt mindre end
de tvende før omhandlede af-Nordmændene betragtedes som blotte
Digtninger, er let begribeligt. Deels hvilede nemlig her Fortællingen,
al sin Udsmykkelse uagtet, i næsten de fleste Tilfælde paa en virkelig
historisk Grund, ja dreiede sig endogsaa undertiden om indenlandske
Personer og Begivenheder fra en fuldkommen historisk Tidsalder, deels
vilde det, ifølge hine Tiders Anskuelse have været anseet for en reen
Ugudelighed at ville tvivle eller idetmindste aabenbar yttre Tvivl om
Sandheden af de Beretninger, paa hvilke Kirken selv saa at sige havde
trykket Sandhedens Stempel. Helgensagaen betragtedes vistnok af
Nordmændene i Middelalderen som den reneste og usvigeligste Historie.
Men den holdtes dog paa Grund af sin eiendommelige Natur og sin
Bestemmelse, først og fornemmeligst at tjene til religiøs Opbyggelse,
afsondret fra den verdslige historiske Saga, ligesom paa den anden Side
endnu skarpere fra den verdslige Nomantik Med den første kunde
den undertiden paa en vis Maade smelte sammen, naar Helgenen var en
i Fædrenelandets Historie høist indgribende Personlighed, som Tilfældet
·f. Er. var med Kong Olaf den hellige, den orknoiske Jarl Magnus
den hellige og de kanoniserede islandske Biskopper. Beretningen om
en Deel Undergjerninger indsneg sig da gjerne i den historiske Saga,
medens paa den anden Side den egentlige Helgensaga i alle de Stykker,
som ikke vedkom Helgenens religiøse Liv, sik et fuldstændigt historisk
Tilsnit Med den verdslige romantiske Saga fandt derimod en saadan
Sammensmeltning sjælden og vanskelig Sted. En enkelt original Æven-
tyrsaga, sammensat til religiøs Opbvggelse, findes vel, nemlig Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
