Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga - 1. Æventyrsagaen - 2. Romanoversættelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
ning, men Fortællingen er dog ganske underholdende Skjønt den
rimeligviis ikke er gammel, neppe ældre end fra det 14de Aarhundrede,—
saa spores dog ikke Nidderromantikeiis Indflydelse.
Sagan om Thorgrim Prude og hans Søn Viglund er
sammensat med en ellers usedvanlig Omhu for at vedligeholde Skinnet
af historisk Sandhed. Begivenhederne henlægges til Landnamstiden og
foregaa deels i Morge, deels og fornemmelig paa Island Fortællin-
gen er livlig og særdeles velordnet; Versene, som i betydeligt Tal ere
indflettede iden, have ikke ringe poetisk Verd, og norrøne, især islandske,
Seder og Skikke ere vel skildrede, om end Skildringen ikke aldeles pas-
ser paa den Tidsalder, i hvilken Begivenhederne henlægges. Sagaen
maa overhovedet regnes blandt de mest underholdende i sit Slags,
uagtet den i enkelte Stykker røber sig at være fra den norrøne No-
mantiks yngste Stadium.
Baard Dumbssøns (eller Snæfellsaas’s) Saga, Gest
Baardssons Saga, Aarmanns Saga og Jvkul Buessons
Saga bære alle Folkeceventyrets Charakteer-, og de to første have
nogen Lighed med Hrafnistamcrndenes Sagaer, kun at Lokalforholdene
ere islandske. Jokul Buessøns Saga viseri de fremtrædende Personers
Navne Kjendskab til Nidderromanerne, uagtet den forresten intet Rid-
derligt indeholder1).
2. Nomanoversaettelser.
Om denne Literaturgreens Rigdom er allerede ovenfor talt. Man
kan gjøre sig et Begreb derom, naar man lægger Merke til, at Halfdan
Einarssvn i sin islandske Literaturhistorie giver Titelen paa meer end
hundrede norrøne Nomanoversættelser, hvilke vare ham bekjendte,’ og
hvilke udentvivl alle endnu findes i gamle Haandskrifter og vente paa,
at Naden engang skal komme til dem at vorde udgivnez thi ikkun ganske
’) [Af de her nævnte Sagaer ere Kjalnesingasaga og Fortællingen om Jokul
Vuesson udgivne i 1«sl. sögu1— (yngre Samling), 2det Vind; og Sagaerne om Baard
Snæfellsaas samt om Thorgrim og Viglund af G. Vigfusfon· Kbhavn.1860.8. De
øvrige sindes kun i ældre islandske Udgaver: Aarmanns Saga særskilt udgiven paa
Hrappsey 1782. 4. Sagan om Gest Baardssøn i den af Vicelagmand Bjørn Marcusson
1756 foranstaltede mindre Sagasamling i 4to; Kroka-Refs Sagai den af Samme i
samme Aar besørgede større Samling i 8vo (begge trykte i Hole paa Jsland).· Smls
Miillers Sagabibliothek 1ste Vind og Gronlands hist. Mindesmærker 111, 516—528.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
