Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 12. Theologien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
som den romerske Kirke opfattede den, og paa den anden Side Kirke-
retten, ved hvis Behandling man stadig havde Ordningen og Befæ-
stelsen af Kirkens ydre Forholde og dens Stilling til Staten for ·Øie.
J begge disse Retninger, især i den sidste, fremtraadte den norrøne
Videnskabelighed med et vist eiendommeligt nationalt Præg, idet paa
den ene Side den eiendommelige historiske Smag og paa den anden
Hensynet til Samfundsordenens eiendommelige Beskaffenhed gjorde sig
gjældende Men begge disse Retninger af videnskabelig Virksomhed
berørte kun Theologiens Yderkanter; den sidste var endogsaa i Grunden
Theologien uvedkommende og henregnedes, man kan gjerne sige, ved et
Misbrug dertil, skjønt den nærmest henhørte under Lovkyndigheden.
Theologiens Kjerne, den christelige Dogmatik og Neligionsphilosophi,
dyrkedes derimod, saavidt vides, ikkun ved en slavisk Efterfølgelse af
Kirkefcedrenes og de udenlandske Mesteres Læresætninger, forsaavidt
disse vare godkjendte som rettroende af den romerske Kirke og dens
Hoved. Ingen separatistisk eller kjættersk Lære. udviklede sigi den norske
Kirke under den hele Middelalder, og heller ikke findes noget Spor til,
at den egentlige theologiske Videnskab vandt nogetsomhelst nyt Udbytte
ved den norske Geistligheds aandelige Virksomhed.
Nordmændene studerede Theologien deels i Hjemmet, deels i Ud-
landet. Hjemme var Underviisningen deri længe, som det synes, en
privat Sag, indtil i Midten af det 12te Aarhundrede ved Domkapit-
lernes Oprettelse ved de norske Biskopsstole offentlige Skoler for de
vordende Geistlige sattes i Forbindelse med dem, og saadanne ligeledes
oprettedes ved de Biskopsstole, f. Er. de islandske, som ingen Domkapitler
havde. Man kunde saaledes hjemme erhverve sig de theologiske Kundskaber,
som udkrævedes for at besørge et Presteembede efter Tidens Fordringer,
hvilke i saa Henseende ikke vare meget store. Mcrn kunde ogsaa, især
i senere Tider, ved Hjælp af Kathedralkirkernes Bogsamlinger ved
Selvstudium og ved enkelte i Udlandet dannede Geistliges Anviisning
i Hjemmet erhverve sig et større Forraad af theologisk Lærdom. Det
var imidlertid det Almindelige, at man søgte disse høiere theologiske
Kundskaber ved de udenlandske Høiskoler og derved banede sig Veien
til de overordnede Embedsstillinger i Kirken.
Da Christendommen blev indført i Norge fortrinsviis ved engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
