Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 12. Theologien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De lærde Videnskaber og deres Literatur.
12.
Theologien.
Den christelige Theologi, i det gammelnorske Sprog benævnt
guekroeoj, var den Videnskab, som først bragte Nordmændene i en
levende aandelig Berøring med det sydligere videnskabelig dannede En-
ropa; det var den, som banede Veien for en mere almindelig og udstrakt
Aandskultur blandt dem; det var endelig den, for hvis Skyld den
egentlige lærde Skoleunderviisning hos dem blev indrettet. Denne
Videnskabs Vigtighed kunde ligesaalidet hos Nordmændene·som hos
noget andet rhristeligt Folkesærd blive upaaagtetz den blev tvertimod
Gjenstand for den høieste Ærefrygt; den betragtedes som al Videnska-
beligheds Toppunkt og Krone· Alligevel, trods al den Vigtighed, man
tillagde Theologien, al den Agtelse, man bar for den,· udviklede den sig
dog ikke hos Nordmasndene paa nogen eiendommelig Maade, hvad enten
nu dette maa tilskrives en Frygt hos Folket og dets Lærde for at
støde an mod de af den romerske Kirke fastsatte Læresætninger, eller
det maa forklares af en vis praktisk Retning i Folkerharakteren, der
ikke var den spekulative Videnskab gunstig. Merkeligt er det i alt Fald,
at medens mangfoldige Spor findes i den norrøne Literatur af Folkets .
Sysleti med Theologiens historiske Deel, og ligeledes ikke faa af dets
Syslen med dens i Middelalderen saa høit stillede retslige Deel,—— saa
findes derimod, saavidt hidtil kjendes, intet Spor i hiin Literatur af
nogen selvstændig dybere Tænken over dens dogmatiske og philosophiske
Dele. Hvad der behandledes i Literaturen, var nemlig paa den ene Side
Bibelhistorien og Kirkens ydre Historie, hvortil Helgenhi-
s to rien henregnedes som en væsentlig Bestanddeel, hvilket da alt behand-
ledes med et stadigt Hensyn til den praktiske christelige Moral, saadan
3427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
