Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 12. Theologien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
534 De lærde Videnskaber og deres Literatur
apostoliske Sædes Erinder til Eder, og hvad den christne Tros Orden
udfordrer hos Eder, og da ei som uerfarne og ukyndige, men som
forstandige i Sprog, Kundskab og Seder verdigen kunne prædike Gud
og virksomt udrette dette ved hans Hjælp-« 1). Denne pavelige Opfor-
dring har ganske vist ikke været uden Frugter, om end ikke Nom blev
det Sted, hvortil man netop tyedefor at studere Theologien Høisto-
lerne isparis,Bologna og Orleans bleve nemlig iLøbet af det 12te og
13de Aarhundrede saa berømie for den Maade, hvorpaa der Theologiens
Studium dreves, at Nordmændene foretrak at benytte dem som Uddan-
nelsesanstalter fremfor at ty til Rom. s-
Hvad Theologerne ved disse høiere Lærdomsindretninger ftuderede
som Hovedsag, var foruden Bibelfortolkning den scholastiske Philosophi og
den kanoniske Net. Af disse Hovedfag var det imidlertid det sidstnævnte,
som fortrinsviis tiltrak sig de ftuderende Noidmænds Opmerksomhed,
og ved Indsigter deri var det, at de høiere norske og islandske Geist-
lige, som i det 12te, 13de og 14de Aarhundrede bersmmes for sit
Studium ved fremmede Høiskoler, glimrede blandt sine Samtidige
Den Lærdom, som mest fremtræder og prises hos den norske Kirkes
Hoveder, hos Erkebiskopper som Evstein i det 12te Aarhundrede, Ion
Naude i det 13de, Eilif og Spaal i det 14de, hos Biskopper som Arne
Thorlakssøn af Skaalholt i Sliitn. af det 13de Aarh, Arne, Audsinn
og Haakon afBergen i den første Halvdeel af det 14de Aarhundrede,
og hos andre lærde Geistlige fra samme Tid, som hos den norske
Magister Oblaud ii det 13de Aarh. og Magister Aake, Kong Haakon
Magnussøns Cantsler iBegyndelsen af det 14de, — var netop Kyndig-
hed i Kirkens Lov, i den kanoniske Ret eller, som den almindelig kald-
tes, Guds Lov. Frugterne af denne Lærdom viiste sig dog, saavidt
vides, ikke i videnskabelige Afhandlinger over Kirkeretten, men i selve
den kirkelige Lovgivning i Norge og paa Jsland; de gaa saaledes ind
under den norrøne Lovkyndigheds Udvikling og vedkomme egentlig dens
Historie. -
De Verker i den norrøne Literatur, som nærmere vedkomme den
egentlige Theologi, og paa hvilke vi her maa fæste vor Opmerksomhed,
ere foruden de allerede omtalte Helgensagaer deels af morals.k-dog-
1) Sllhm. Danm. Hist.1v, 591 fg. [Diplom. Norv· Vl No. 1.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
