Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
og ydre Nørelser havde høstet, og som det gjorde sig nyttige, naar Tid
og Omstændigheder fordrede eller tillode det. Deres Lovgivning var
bygget paa det praktiske Livs Erfaringssætninger, ikke paa den dybere
Spekulations forudfattede Theorier Men heraf fulgte igjen i sin
naturlige Orden, at deres Lovkyndige (lögmenn, ldgspekingar) vare
praktiske Netsmænd, ikke Netsphilosopher. Lovkyndigheden
hos dem, som Videnskab betragtet, dreiede sig om Kjendskabet til de
gjældende Landslove og disses ved Brugen hjemlede Anvendelse, om de
enkelte Lovbestemmelsers hensigtsmæssige Ordning, for lettere at kunne
bevares iMindet eller gjenfindes iLovbogen, og høiest om Landslovens
og Netsinstitutionernes Fuldstændiggjørelse og Forbedring i Forhold til
det offentlige og private Folkelivs Udvikling og i Samklang med vundne
Erfaringer og den hos Almeenheden raadende Netsfolelse;, den syslede
derimod ikke med Drøftelsen af almindelige Netstheorier og disses større
eller mindre Anvendbarhed paa Landets Lovgivning, ligesom den ikke
heller befattede sig med en streng videnskabelig Systematisering af det
bestaaende Netsvæsen, eller med Fremkaldelsen af en lærd philosophisk-
juridisk Skoledannelse Den gammelnorske Lovkyndighed efterlod sig
saaledes ingen anden Literatur end selve Lovene. Fra disse maa man
slutte sig til det Standpunkt, paa hvilket den under sin Udvikling i
Middelalderen til forskjellige Tider befandt sig.
Den gamle norske Lovgivning udgik, som allerede yttret, fra Mord-
mændenes Folkeliv, og det vistnok gjennem en lang Række af Aarhun-
dreder fra deres indre Folkeliv alene. Deri antog som Følge deraf et
skarpt eiendommeligt Præg, som i sildigere Tider, da Folkets aandelige ’
Berorelse med fremmede Folkefcerd blev sterkere, vanskeliggjorde uden-
landsk Indflydelse. Denne gjorde sig neppe i nogen væsentlig Grad
gjældende før ved Christendommens Indførelse Den norske Lovgivnings
Omstøbning i en christelig Form medførte vistnok indgribende Foran-
dringer, men foregik dog, saavidt man kan skjønne, uden nogen Forrykning
af den ældre nationale Netsordens Grundvold. Forandringerne ind-
skrænkede sig for det førs·te til, hvad der var nødvendigt for Grund-
lægningen og Befæstelsen af en norsk christelig Kirke, samt for at
bortrydde eller omforme alle Lovbestemmelser, der havde et afgjort
hedensk Præg og saaledes paa ingen Maade kunde forliges med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
